Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sommertur til Viskum Hovedgård

11. august 2021 - 18:30 - 21:30

Vi prøver på ny!

Sommertur til Viskum Hovedgård.

Onsdag den 11. august 2021, kl. 18.30

Ejeren af Viskum Hovedgård, Jens Petri Petersen, har med stor velvilje imødekommet et ønske fra Lokalhistorisk Forening, om et besøg på Tjeleegnens smukkest beliggende Herregård. I 1695 blev Viskum opkøbt af Skeel slægten på Gammel Estrup. Her indgik den sammen med 6 andre Hovedgårde som en del af Grevskabet Skeel. Fra den tid og frem er den blevet benævnt som en Hovedgård.

Noget af det tidligste hvor stednavnet Viskum optræder er tilbage i 1442. Her fremgår det, at Herregården Viskum fik tilkendt Birkerettigheder. Viskum Kirke og Viskum Hovedgård ligger på en landtange som strækker sig ud i Nørreådalen, hvilket resulterede i, at man tidligere var omkranset af sumpede engdrag, dog ikke mod nordvest. Det er denne beliggenhed som er årsag til navnet Viskum. Ifølge den vanlige tolkning af stednavne fra ældre tid, er stednavnet Viskum en sammensætning af Wisk og -um, hvilket betyder henholdsvis Sump og hjem, – altså Sumphjem. At der har været mennesker på denne lokalitet langt tidligere er der ingen tvivl om. Arkæologiske udgravninger indikerer, at Viskum Hovedgårds oprindelse måske skal søges helt tilbage til yngre jernalder.   

Alt dette og mere til, vil Museumsinspektør Turi Thomsen denne aften delagtiggøre os i. På fineste vis og med sin enorme viden evner Turi, at tryllebinde os alle. Først vil Jens Petri Petersen dog byde velkommen, og fortælle lidt om hvad Viskum Hovedgård er for en størrelse i dag.

Arrangementet foregår udendørs. I tilfælde af dårligt vejr i en lagerbygning.

Vi slutter aftenen med lidt til ganen (øl, vin og vand). Alle er velkomne.

Pris ikke medlemmer: 50 kr. – medlemmer: gratis.

Detaljer

Dato:
11. august 2021
Tidspunkt:
18:30 - 21:30

Sted

Viskum Hovedgård
Østervangsvej 28
Viskum, Tjele 8830 Danmark
+ Google Maps

Arrangør

Tjeleegnens Lokalhistoriske Forening
Telefon
2561 0087
E-mail
mariannewitt@hotmail.com
Se Arrangør hjemmeside