Adresse: Ålborgvej 190, Løvel, 8830 Tjele. Se adressen på kort.

Ålborgvej 190, 1948-1952
Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek
Ålborgvej 190 har Matr. nr. 7d/7k, Løvel by og er udstykket i 1899.
Gårdens historie
Husmandsstedet er oprettet i 1899 og udstykket fra Rørbækgård i Løvel og skødet til Peder Christensen samme år.
Han boede på det lille husmandssted sammen med sin kone Birgitte og 2 børn, sønnen Holger Esmann Madsen overtager stedet i 1937 efter sin far.
Ejere af gården:
1899: Skøde til Peder Christensen
1937: Arveudlægsskøde til Holger Esmann Madsen
1941: Skøde til Peter Andersen Nielsen.
Han havde tidligere ejet Sødalvej 23 i Vrå.
Peter Nielsen havde et stifts ben, og blev aldrig kaldt andet end ”Pe` Styvbien”
Han var ugift.
Peter Nielsen fik renoveret husmandsstedet og lagt nyt tag på.
1967: Svend Åge Madsen20
2006: Helle og Henrik Karlsen.
Matr. nr. 7d er blevet lagt under matr. nr. 7c, og resten af ejendommen er nu matr. nr. 7k.
Det lille husmandssted ligger på det sydøstligste del af Løvel sogn, lige på grænsen til Batum.
I Løvel by ses en gammel markvej mellem Søndergård og Rørbækgård. Der går ud til Jordemodervej og gik i gamle dage tværs over den store hedeparcel (matr. nr. 19c Løvel by) og ud til Ålborgvej 190. Vejen blev lagt om og lagt ind til skel ca. 1955. Fra Ålborgvej 190 kan man stadig køre af den gamle vej til Batum by.
Materialet er samlet fra Realregistre- skøder og panteprotokoller, Tinglysninger, Folketællinger, Kirkebøger og Vort Sogn. Udarbejdet 2024 af Marie Nielsen, Løvel og Jonna Bach, Holstebro.
Mere om gården
Her finder du supplerende materiale og eksterne kilder:



