Adresse: Gl. Røddingvej 3, Løvel, 8830 Tjele. Se på adressen på kort.

Gåsekærgård 1949
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek
Gåsekærgård er en af Løvels ældste gårde. Gårdens var beliggende midt i Løvel by.
Bagerst i billedet ses Tinggade (Hovedgaden) og til højre i billedet fra 1949 ses bagehuset og Fåers dam. En gang om måneden blev der tændt op i den store ovn i bagehuset og man bagte rugbrød og sigtebrød til en måneds forbrug. Der var også en gruekedel, som blev brugt til storvask og når der skulle varmes vand til skoldning af slagtegrisen.
Til venstre ses Gl. Røddingvej og lidt af Rokhøjgård.
Det lille hus kaldte man Hæly. Det var oprindelig beboelse, men i de senere år blev det brugt til får og høns.
Gårdens historie
Gåsekærgård var oprindelig fæstegård under Sødal gods. I 1824 blev gården frikøbt til selveje, og blev herefter i mange år drevet som landbrug. Ligesom de fleste andre gårde i Løvel ejede Gåsekærgård også en del af heden på Løvel Søndermark. Fra 1978 og frem blev store dele af jorden solgt fra og gården delvist nedrevet. Dog blev stuehuset bevaret frem til 2019, hvor boligselskabet Viborg Amt købte grunden, nedrev stuehuset og opførte udlejningshuse på grunden.
Mere om gården
Her finder du supplerende materiale og eksterne kilder:
- Se på matrikelkort 1956-1973
- Læs også
- Ejvind Egede Sørensens artikel “Gammel bondegård i Løvel“
- Jonna Bachs artikel “Towten og Fåers damm” i Tjele på Tværs, nr. 2. 2022
- Opslag i arkiv.dk





