Adresse: Møllevej 2, Løvel, 8830 Tjele. Se adressen på kort.

Toftegården 1959
Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Toftegården flyttede ud fra ”Gaden” i 1887, men i 1959 begynder byen så småt at flytte ud til Toftegården.

De små huse der ses bagved Toftegården er nybyggede på Kærvej, og længst tilbage skimtes Gyngkærgård.

 

Gårdens historie

Gården var i samme families eje fra fæstegård under Sødal gods, til selveje i 1824 og til 1916, hvor den blev solgt til fremmede.

Der har siden været mange ejere på Toftegården, men nævnes kan dog Peder Møller, der ejede gården fra 1924 til 1938. Han var ivrig hesteavler og handler, og der blev afholdt mønstringskurser m.v. på gården.

Mere om gården

Her finder du supplerende materiale og eksterne kilder:

  • Se på matrikelkort 1956-1973
  • Ejerliste
  • Fortællinger: 
    • I 1938 var Viggo Nielsen ejer af Toftegården. Han havde sammen med pastor Rosager Hansen fået oprettet en KFUM spejdertrup. Der var blevet indrettet klub lokale i en af stuerne i stuehuset til Toftegården og en af markerne kunne de frit bruge til forskellige aktiviteter.
    • Da verden gik i stå: I Ejvind Sørensens erindringer beretter han om midsommerfesten i 1944. Den foregik på Toftegårdens sportsplads, hvor spejderne og andre unge fra Løvel var samlet til bålfest denne skønne aften. Midt under festen gik der det bud, at Chr. Ulrik Hansen var blevet henrettet i Ryvangen. Mange af deltagerne havde været skolekammerat med Chr. Ulrik og hans lillebror Hans med i spejdergruppen.
      Festen sluttede brat, og alle gik stille hver til sit.
  • Opslag i arkiv.dk

Flere billeder