Lindum kirke og sogn.

Lindum kirke

Lindum kirke

Lindum, Stævnestedet 1, 8830 Tjele
tidl. Nørlyng Herred, Viborg Amt

Find på kort

Lindum kirke består af kor og skib fra romansk tid (1150-1200) med et senere tilbygget tårn mod vest og våbenhus mod syd. De romanske mure er af granitkvadre på skråkantsokkel.

De oprindelige vinduer i nord er bevaret, desuden korbuen og begge døre, med halvsøjler.
Ved den tilmurede norddør er kapitælerne mandshoveder.

Tårnet

Tårnet er af munkesten og har gavle i nord og syd. Det stammer fra den senere middelalder (ca. 1500). På tårnmuren ses Christian Ditlev Lüttichaus og hans hustru Helle Trolle Urnes initialer – samt årstallet 1739.

Våbenhuset, som er af mursten, er langt yngre end tårnet, formentlig fra 1800 tallet. Korgavlen er omsat i nyere tid. På den ses en kvader med et mandshovede i ophøjet relief. Det indre har bjælkeloft.

Interiør:

Altertavlen, der er fra 1924 har en ramme, der er udskåret af P. Skovgaard og med maleri af Larsen Lund. Skovgaard var desuden meget kendt ved (i 1899-1907)- bistået af flere hjælpere – at have udført de mange flotte malerier i Viborg Domkirke.

Prædikestolen

Er fra 1576 og med allegoriske motiver fra 1700 tallet

Døbefonten
er af romansk granit og fra ca. 1200- tallet.

Døbefonten Lindum kirke

Døbefonten Lindum kirke

 Istandsætning

Kirken blev senest istandsat i 1967&nbsp

En præstehistorie (se videre under Vammen kirke)

1703-1737 havde Vammen en alkoholiseret præst i magister Albert Frederik Sørensen Buch, der i sin beruselse skreg sine prædikener ud over menigheden. Tyendet fandt ham død i en snedrive.