Dine minder og oplevelser er en vigtig del af vores fælles lokalhistorie. Gamle fotografier, breve, dagbøger eller foreningsprotokoller fortæller historien om det liv, der er levet her i området – en historie, som kun du kan give videre.
Når du betror dine ting til arkivet, sørger vi for, at de bliver passet godt på, registreret korrekt og bevaret som en værdifuld gave til de næste generationer.
Hvad modtager vi gerne?
Vi er interesseret i materiale både fra privatpersoner, fra foreninger og fra virksomheder.
- Billeder og film: Gamle album, malerier, løse fotos eller filmklip fra lokalområdet.
- Papirer og breve: Korrespondance, personlige erindringer, skøder eller attester.
- Foreningsliv og virksomheder: Protokoller og regnskaber, medlemsblade eller programmer fra lokale begivenheder og klubber.
Normalt modtager vi ikke fysiske genstande f.eks. kasseapparater, redskaber, flag og faner. Sådanne genstande skal afleveres på et museum.
Hvordan gør du?
Det er nemt at bidrage, og vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvad der har historisk interesse.
- Kig forbi. Du er altid velkommen i vores åbningstid til en kop kaffe og en snak om dine ting. Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi i vores åbningstid kan du kontakte os, så finder vi ud af noget andet.
- Kontakt din lokale sognerepræsentant. Du kan se en oversigt her.
- Ring eller skriv. Er du i tvivl, eller har du meget materiale, så kontakt os først. Ring på telefon 23 28 07 23 i vores åbningstid eller skriv en e-mail: info@tjelearkivet.dk
Sådan foregår en aflevering.
Når du afleverer et materiale, vil gerne have så mange oplysninger om, det vi får som muligt. Desto mere vi ved om materialet desto mere værdifuldt er materialet for os. Derfor vil vi gerne, at du afsætter tid til, at vi kan spørge dig om forskellige ting, eksempelvis:
- Hvem der har ejet materialet,
- Hvis det er billeder, hvad indholdet i billedet, sted og personer.
- Hvor gammelt er materialet?
- Har du særlige krav i tanke, så skal vi have dette at vide. Det kan være nogle personlige papirer, som du ikke ønsker offentligheden skal se før om 50 år.
- Hvis vi vurderer at det ikke længere har nogen værdi at bevare det – skal du have det retur eller må det blive destrueret?
Hvis du afleverer billeder vil vi sætte stor pris på at du forud for afleveringen noterer hvem der er på billederne, hvornår og i hvilken anledning de er taget.
Modtageerklæringen kan printes her

