Jordemødre i Ørum
Af Magne Juhl
Gennem forskellige kilder kan jordemødrene følges i de forskellige sogne. I folketællingen nævnes jordemoderen som regel med sin stilling, og manden er ofte nævnt som jordemodermand, inderste, daglejer eller håndværker af forskellig art, og det er også tilfældet i Ørum. Kirkebøgerne supplerer oplysningerne.
For nogle jordemødre er deres ansøgninger om optagelse på jordemoderskolen i København bevaret, og i eksamensprotokollen (1) ses, hvornår de har bestået eksamen og med hvilket resultat. En række af disse oplysninger er løbende indsamlet (2) og blandt andet brugt i en oversigt over jordemødre i Hammershøj (3).
Fra lige efter 1802 kan man også finde oplysninger om dødfødsler i kirkebøgerne, hvor jordemoderens navn og eventuelle eksamen er nævnt.
Om de kendte jordemødre i Ørum jordemoderdistrikt skal her fortælles.
Nummeret i parentes efter jordemoderens navn, er nummeret, hun findes under i min database, der kan ses på internettet (2).
Ørum, 7. Jordemoderdistrikt i Viborg amt
Viborg amt var som andre amter inddelt i en række jordemoderdistrikter hver med en distriktsjordemoder. Amtet var igen inddelt i lægedistrikter, og Ørum var 7. Jordemoderdistrikt under Viborg lægedistrikt og omfattede (4) sognene Ørum, Viskum, Veirum, Viskum, Tiele, Vinge, Qvorning og Tapdrup.
Alle jordemødre synes ikke at have praktiseret i hele distriktet. Fru Grytzmacher praktiserede således i Kvorning, Ørum, Viskum og Vinge. Undertiden lidt i Veirum og Ingstrup, men størstedelen af Veirum søgte til Viborg (5).
Det var distriktslægen, som havde opsyn med jordemødrene, der var forsynet med jordemoderprotokoller, som de var pligtige til at føre.
Fra Ørum jordemoderdistrikt er bevaret følgende protokoller:
B149-236. Første fødsel 1.1.1862, sidste 27.7.1868. Protokollen er fyldt.
B149-237. Denne protokol tilhørte Madam Jensen i Ørum og slutter ved hendes afgang i 1874 og med tommesider.
B149-238 starter i 1877, så måske har afløseren haft en anden protokol med. Det første år i denne protokol indeholder de sidste 17 fødsler i 1877.
I protokollerne kan man finde en række oplysninger.
De første er udleveret af distriktslæge Berg i 1862, hvor han noterer, at protokoller er udleveret Det er blandt andet til madam Sørensen i Qvorning, madam Jæger i Hammershøj og Madam Christensen i Vammen.
Fru Sørensen må da have boet i Kvorning. Det synes at være eneste sted, hendes bopæl nævnes der, så måske har distriktslægen ikke husket rigtigt.
Om jordemoderboligen haves nogle oplysninger. Heiberg skriver (5), at jordemoderboligen er i Ørum og jordlodden består af et stykke havejord.
Mere udførlige oplysninger om boligen er nævnt under jordemoder Larsine Thorstensen, der klagede over det nyopførte hus, hvor der manglede et lokum og et havehegn samt var problemer med vandforsyningen.
I Tidskrift for jordemødre nævnes i 1927, at distriktsjordemoderen i Ørum androg amtet om at få anlagt en kloak ved boligen. Det blev overladt til det tilsynsførende medlem at ordne sagen.
Dødfødte børn nævnt i kirkebogen i Ørum
I 1802 kom et reskript, hvori der var krav til jordemødrene om at indberette oplysninger om dødfødte børn til sognepræsten, så oplysningerne kunne indføres i kirkebogen.
I Ørum kirkebog er fra 1817 til 1842 indført oplysninger om 16 dødfødsler. Der har ikke været klager over jordemødrene og ingen af børnene var født for tidligt. Ved den første fødsel i 1817 nævnes som jordemoder ueksamineret jordemoder Sophie Jacobsdatter at have været til stede. Om hende vides ikke mere. Ved den næste fødsel i 1820 nævnes ikke noget navn på jordemoderen. Af de resterende 14 fødsler deltog jordemoder Ane Christine Gustavedsen ved de 13, og jordemoderen fra Hammershøj, Inger Nielsen, ved den sidste, der foregik i 1839. Grunden hertil er nok, at den fødende, Frantz Nicolaisens kone, Johanne Jensdatter i Velts i 1839 havde været sagsøgt af netop Ane Christine Gustavedsen for at have optrådt som ueksamineret jordemoder ved en fødsel (6), hvorved jordemoderen i Ørum gik glip af sit honorar.
Ud fra kirkebogens liste over dødfødte ses hvilke metoder, der benyttedes i et forsøg på at genoplive de dødfødte børn. I Ørum nævnes kun ”varme bade, gnidning etc”, men ikke hvad etc dækker over.
Det er forbavsende, at der hos halvdelen af de dødfødte beskrives tegn på forrådnelse ved fødslen. I Vammen er det kun hos 3 børn ud af 24 (eventuelt hos 4, da den fjerde viste tegn på at have været død længe).
Hos tre af mødrene er oplysninger om, at de tidligere havde født et dødt barn.
I to tilfælde havde jordemoder Gustavedsen kaldt læge til fødslen. Ved den ene fødsel i 1824 deltog både doktor Randrup (stiftsfysikus Hans Michael Randrup (1779-1844) og dr. Bagger (distriktskirurg, krigsråd Peder Christian Schiødt Bagger (1763-1823)). Denne fødsel foregik ved vending og ved hjælp af instrumenterne. Instrumenter måtte jordemoderen ikke selv bruge. Det var tang og eventuelt andre instrumenter til at fjerne fosteret med, men da der foretoges forsøg på genoplivning af barnet, har instrumenterne ikke været brugt til at sønderdele det. Fødslen var så hård, at også moderen døde (Kirsten Andersdatter, gårdmanskone af Velts, 41 1/6 år gammel døde den 1.3. 1821 i barselseng.
Ved den anden fødsel, hvor der var læge til stede, var i 1824, hvor dr. Lind (Jens Georg Lind (1794-1871)), stiftsfysikus i Viborg fra 1822, assisterede. Barnet fødtes ved vending og ved hjælp af instrumenter. Da det var gået i forrådnelse, forsøgtes ikke genoplivning.
Denne fødekones skæbne er ikke fundet. Moderen, fruentimmeret Ane Christensdatter i Mollerup, er ikke fundet under døde kort efter
Om de kendte jordemødre:
Den første oversigt over eksaminerede jordemødre i Ørum jordemoderdistrikt ses i distriktslæge Bergs protokol (4), hvor den første er Ane Kirstine Pram.
Her følger oplysninger om hende og efterfølgerne i kronologisk orden:
A, Ane Kirstine Pram eller Bram født Gustavedsen eller Gustavussen (211)
(Fra 2.8.1819 til 1856).
Berg (4) skriver, at Ane Kirstine Pram var oplært af stiftsfysikus Randrup, og hun blev ansat som virkelig jordemoder den 2. August 1819. Teksten tyder på, at hun har virket uden forinden den afsluttende eksamen ved Randrup. Om ikke andet så under oplæringen.
Fysikus i forskellige egne af landet uddannede jordemødre lokalt. Det mest kendte eksempel er fra Ribe, hvor Stiftsfysikus Fridsch i 1892 uddannede 19 jordemødre lokalt (7).
Berg nævner også, at hun havde fået et sølvkateter af distriktet, og at hun i 1846 fik sneppert (åreladeapparat) og sprøjte. Det samme fik jordemoder i Vammen, Maren Andersdatter , der også var oplært af Randrup.
Ved folketællingen i 1834 i Ørum læses navnet som Ane Kirstine Bram, der var 41 år gammel, jordemoder og gift med snedker Chresten Chrestensen Bram. De havde da 4 hjemmeboende børn i alderen 10 til 16 år.
Ved den næste folketælling læses manden erhverv som slagter, og der var 2 hjemmeboende børn på 16 og 23 år. Fra folketælligen 1845 nævnes folks fødested, og Christen Bram var født i Viborg, medens Ane Gustavedsen var født i Aalborg.
I 1850 var der i huset en plejesøn, Jørgen Brandt, der var 9 år og født i Hjermind. Han fødtes som søn af gårdmand Anders Johannesen Brandt, og hans mor var død i barselsseng 23 dage efter drengens fødsel. Anders Brandt blev gift for tredje gang med en datter af Chresten Bram og jordemoderen, så plejesønnen var en datters stedsøn. Hvorfor drengen ikke blev hos faderen og stedmoderen er uoplyst. Måske har han skullet hjælpe til hos slagteren og jordemoderen.
Christen Bram døde som husmand og slagter 59½ år gammel i Ørum den 1. april 1853, og ved den næste folketælling i 1855 er Ane Christine enke og jordemoder. Hun bor nu i huset hos datteren og svigersønnen, Anders Brandt, der da er slagter i Ørum.
En anden svigersøn, Christian Elsborg, var også slagter i Ørum.
Hun var som nævnt under dødfødte børn involveret i mange fødsler i sin virketid i Ørum.
Hvornår og hvor Ane Kirstine døde er uoplyst. Ved folketællingen 1860, hvor hun kunne have været 67 år, var hun ikke i Ørum sogn. Da havde Jensine/Larsine Sørensen overtaget hvervet.
B, Larsine Sørensen, senere Pedersen født Thorstensen (46). Fra 1856 til 7. april 1870.
Hun er omtalt i Tjele på Langs 2016 side 106-107 som jordemoder i Hammershøj fra 1870 til senest 19. marts 1893, hvor hun døde.
Hun ansattes i distriktet i Ørum 4. Juli 1856 lige efter at have taget eksamen i København den 30.4.1856 med første karakter. Hun kaldtes da Larsine Sørensen, snedker Sørensens hustru i Durup.
Da distriktslæge Berg uddelte jordemoderprotokoller i 1862 benævnes hun som madam Sørensen i Qvorning, men alt tyder på, at hun og familien har boet i Ørum. I
Distriktslægens protokol nævnes dog den 28. september 1863 om ansøgere til ledig stilling i 19. Distrikt om hende: Madam Larsen Sørensen i Qvorning, exam. i 7½ år, ansat 7 år i Qvorning. Beboerne giver hende et godt vidnedsbyrd, som hun, så vidt jeg har haft lejlighed til at erfare, også fortjent. Hun har det meget knap, dels fordi hun mangler jordlod til boligen, dels også fordi manden er noget forfalden til druk.
Fra hendes og den første mands tid i Ørum haves oplysninger om jordemoderboligen. Den var nyopført, da de kom til stedet, og i 1858 skrev Larsine Thorstensen et brev til herredsfogeden i Middelsom-Sønderlyng herred, Borgen, følgende (8): ”Da den nye jordemoderbolig i Ørum blev opført, syntes samme (at) blive indrettet så bekvemt, at intet stod tilbage at ønske; dog bemærkes hver dag en følelig mangel, nemlig et lokum, hvilken mangel bliver så meget større, som bygningen ligger midt på gaden, hvor chausseen løber forbi, og tillige på begge sider er omgivet af beboere, så at familien for anstændigheds skyld sandelig mangler sådan tilflugtssted. Ligeledes befindes stor mangel på drikke eller rent vand, da byen så at sige i denne tid er vandtør, hvorfor der meget trænger til en brønd eller i det mindste adgang til samme. Og så mangler endnu indhegningen om haven, så at den nu er næsten til ingen nytte, da den til enhver tid er udsat for ethvert løs kreatur, som nærmer sig samme. Idet jeg således vover ærbødigst at henvende mig til Deres Velbårenhed, håber jeg, De af anførte grunde ikke overser billigheden i dette mit andragende, og håber jeg tillidsfuld, da nu foråret nærmer sig, en gunstig afgørelse af disse sager. Ørum den 15. Marts 1858, ærbødigst Larsine Sørensen, jordemoder i 7de distrikt”.
Hun har selv skrevet under, men meget tyder på, at det er lærer Sørensen, der har skrevet selve teksten. Han søgte på skolens vegne også om en brønd.
Larsines bøn om et lokum og et havehegn blev opfyldt. Hendes mands tilbud om at bygge er vedlagt en tegning over tilbygningen, af ham benævnt ”redirada”. Tilbuddet er bevaret sammen med kvitteringen for betalingen, der kom til at andrage 43 rigsdaler. (foto af noget af materialet, specielt tegningerne som illustration).
Hun ser ud til at have passet sin protokolføring. Distriktslæge Berg skriver 28.9.1869: ”Jordemoderen i 7. Distrikt Larsine Pedersen i Ørum har i dag fået sine instrumenter efterset – der mangler kasse, men (instrumenterne) er ellers ret gode. Hun afleverede sin protokol til eftersyn – som er i god orden”.
Hun var født i Skive i oktober 1831, datter af bødker Torsten Torstensen og hustru Maren Vognsdatter. Hendes første mand, snedker Christen Christensen Sørensen Bysted døde 17.10.1865, 47 år gammel. Så vidt teksten i kirkebogen kan tydes, står der: ”Druknede i en Dam i Mollerup ved, at han i Mørket forfeilede Veien”. (Manden benævntes jo som forfalden til druk et par år før, så det har måske været medvirkende til fejltagelsen).
Knap 3½ måned senere blev Larsine gift i Ørum med den da 42-årige tjenestekarl Laust Pedersen fra Tjele. I dette ægteskab fødtes en pige, Mette Christine Vilhelmine, den 11.11.1866 og den næste, Thora Frederikke, den 6.10.1867.
Familien nåede at være i Ørum ved folketællingen i 1870, hvor manden ser ud til at have været tømrer (det står noget utydeligt). Der var 4 hjemmeboende børn, alle piger, på henholdsvis 13, 9, 3 og 2 år. Deres videre skæbne var så i Hammershøj.
Af Larsines børn søgte mindst to at pigerne ind på jordemoderskolen i København:
Datteren, Caroline Marie Christensen (nr. 80), fik eksamen den 24.5.1880 med første karakter, og hun fik professor Levys præmie for flid og god conduite. Hun var da gift med skomager Christensen i Sønderbæk, og hun blev senere distriktsjordemoder i Havndal.
Den anden datter, Johanne, der var 24 år, havde 2 børn og var gift Thomsen i Læsten, søgte om optagelse i maj 1884, og af hendes ansøgning fremgår, at hendes mand er meget svag, og at lægen har sagt, det er tæring (tuberkulose), så hun må finde en udvej og har lyst til at blive jordemoder som sin moder og søster. Præsten i Nørbæk skriver: ”såvel hendes moder som søster anses for udmærkede jordemødre, turde det måske ligge heri, at også ansøgerinden i sin tid på en værdig og tilfredsstillende møde ville kunne udfylde en jordemoderplads” Og korpslæge Krenchel (Valdemar Krenchel, 1844-1895) i Viborg skrev i sin attest: ”Med undtagelse af et udsættende hjerteslag, er hun normal, og hun lider ikke af nogen sygdom, der kan gøre hende uskikket til at være jordemoder. Hendes legemsbygning er god, og kræfterne synes gode”.
Hun ser dog ikke ud til at være blevet optaget på skolen, og hjerterytmeforstyrrelsen kan godt have været afgørende, selv om den næppe har været af betydning. Hendes skæbne er ikke fulgt videre.
C, Ane Johanne Jensen (236) Fra 25.april 1870. Hun søgte sin afsked i maj 1874, og den blev hende tilstået uden pension.
I jordemoderprotokolen B149-237 marts 1870 til april 1874 står efter den sidste fødsel: ”Denne protokol tilhørte madam Jensen, som forlod Ørum den 22. Maj 1874 efter at have fået afsked efter forlangende, og blev afløst af Madam Thomsen. Der er kun indført 19 fødsler i denne protokol i 1874.
I distriktslægens protokol står den 29.4.1874: Ane Johanne Jensen, ansat den 25. April 1870, søger sin afsked fra 20. Maj dette år på grund af ringorme især på hænderne. Hun forlanger ikke pension og vil tilbage til Ørum (det må være en fejl med Ørum, og der skulle måske i stedet står Varde).
Hun er nævnt som fadder ved to barnedåb i Ørum i henholdsvis1870 og 1872. I jordemoderhuset var jomfru Maren Jensen, der som 20-årig den 22.3.1873 blev gift i Ørum med købmand Hans Nielsen fra Varde. Det er usædvanligt, at en jordemoderdatter tituleres jomfru, men det var måske fordi, hun skulle være købmandsfrue.
De genfindes i Varde ved folketællingen i 1880, hvor manden er købmand på Torvet, og ligeledes på Torvet i Varde er Ane Johanne Jensen, værtshusholderske på 49 år med en tjenestepige og en tjenestekarl. Hun er da fraskilt.
Alt tyder på, at Ane Johanne Jensen fik eksamen i København den 28. April 1856, hvor hun var gift med våbenmester Jensen i Varde, Ribe Amt. Hun fik første karakter og præmie.
Hvor hun har virket fra eksamen og i de 14 år, til hun kom til Ørum, vides ikke, og
hvorfor hun søgte til Ørum er uoplyst lige som hendes videre skæbne. Hun har haft en hudlidelse på især hænderne, så hun ikke har kunnet klare jobbet i Ørum. Ringorm er nok ikke en dækkende diagnose, men i en tid, hvor man endnu ikke havde handsker til beskyttelse af hænderne, har hudlidelsen været ubehagelig. Der var og er behov for hyppig brug af håndvask.
D, Mariane Thomsen født Kryger (nr. 71) Fra 1874 til 1878.
Ifølge protokollen (4) over jordemødre i Ørum blev Mariane Thomsen beskikket den 12. Juni 1874, hvorfra hun forflyttedes til Højbjerg (i Lysgård herred), hvor hun afløste sin mor, der var død den 16. Februar 1881. Moderen må dog være afløst noget før. Mariane synes også at have praktiseret i Højbjerg for moderen efter eksamen og til ansættelsen i Ørum.
Mariane Thomsen fik eksamen i København den 3. juni 1872 med første karakter. Hun var da Mariane Thomsen født Kryger, gift med murer Thomsen i Højbjerg. Hun søgte allerede i 1870 om optagelse på skolen og skrev da, at hun var 24 år og gift med murer Niels Thomassen i Højbjerg. Hun nævnte også, at hendes mor var distriktsjordemoder i Højbjerg, enke og 6o år gammel samt at hendes kræfter var aftagne og hendes helbred nu mindre god.
Mariane var født i Højbjerg den 17.1.1846 som datter af snedker Johannes Kryger og hustru Maren Christensdatter. Hun blev gift den 22.7.1865 med ungkarl og væver Niels Thomsen af Højbjerg.
Af jordemoderjournalen, der sluttede april 1874, fremgår, at madam Jensen blev afløst af madam Thomsen, og det passer med notaterne foretaget af madam Jensen. I denne protokol (B149-237)er ikke indført flere fødsler, så Mariane Thomsen må have brugt en anden, som måske ikke er bevaret.
E, Jørgine Marie Bonne gift Grytsmacher (nr. 55 ) Fra 1. Oktober 1878 til 1. November 1906.
Hun var til eksamen både den 30.4. og 30.8.1861, idet hun ”fandtes saa usikker i Kundskab, at det blev anset rettest at underkaste hende en ny Examination i Sommerens Løb”, og hun fik så ved reeksaminationen i august anden karakter.
Hendes ansøgning om optagelse på jordemoderskolen og de nødvendige anbefalinger fra læge og præst fra ansøgningen Michaelis 1860, hvor hun blev optaget, er bevaret. Heraf fremgår, at hun er født 7.3.1834, og hun blev den 19.5.1854 viet til bødker og daværende mejeribestyrer (før andelsmejeriernes tid!) Johan Frederik Carsten Gytzmacher på Eiskjær, med hvem hun var blevet mor til to børn. I resumeet står: ”Ført et i alle henseender ulasteligt levnet. Hun er fysisk bekvem og anbefales på det bedste til oplærelse i det forestående semester, da der i den nærmeste fremtid sandsynligvis vil blive trang for jordemødre i Salling”. Hun havde også søgt om optagelse til påske 1858, hvor hun var fra Jebjerg By. Hun blev da beskrevet som en sædelig og net kone, der besidder de fornødne færdigheder i læsning og skrivning. Hun havde også de fornødne egenskaber i fysisk henseende.
(Figur af noget af materialet??).
Efter eksamen var hun praktiserende jordemoder i Jebjerg i Salling i 6 år, hvorefter hun var praktiserende i Vium i 10 år. Fra den 1. oktober 1878 var hun distriktsjordemoder i Ørum. Hun var i 1879 suspenderet fra sit embede i 4 uger i 1879 på grund af barselsfeber, men også i 1876 optrådte barselsfeber hos hendes fødekoner, idet indkomne breve til Viborg Lægedistrikt (4) viser, at der 8.10.1876 var barselsfeber i Mammen hos husmand Niels Frederiksens kone, hvor Madam Grützmacher fra Vium havde assisteret, og samme jordemoder havde assisteret hos husmand Niels Christensens kone i Sjørslev den 23.10.1876.
Heiberg skriver om fru Grytzmacher (5): ”Meget uordentlig førelse af sin protokol. Klage over hende i den anledning til distriktslægen 26. Marts 1897. Er trods jævnlige tilsigelser ikke mødt til jordemoderkonferencer. Mødt til konference hos fysikus 31.3.1897 og givet tilrettevisning i anledning af ovennævnte klage fra distriktslægen”. Når hun ikke mødte hos distriktslægen, måtte hun møde hos dennes overordnede, nemlig stiftsfysikus, der da var Peter Wilken Heiberg (1840 – 1920), der selv havde været distriktslæge fra 1879 til 1893. Hans to protokoller fra henholdsvis tiden som distriktslæge og siden som fysikus er bevarede og indeholder mange spændende oplysninger
Fru Grytzmacher søgte om afsked og fik meddelt afsked med pension fra 1.11.1906, hvor hun blev afløst af Johanne Frederikke Jensen.
F, Johanne Frederikke Ude gift Sørensen Fogh, Jensen og Pedersen (86). Fra 1. november 1906 til sandsynligvis 1917.
Ifølge stiftsfysikus Heibergs protokol blev Johanne Frederikke Jensen ansat som distriktsjordemoder i Ørum den 1.11.1906. Hun kom fra ansættelse som distriktsjordemoder i Lem i Salling fra 1.5.1889.
Hun fik eksamen i København den 7.7.1886 med anden karakter, og hun kaldes i eksamensprotokollen Johanne Frederikke Sørensen født Ude, gift med husmand S(ørensen) i Foulum, Viborg Amt.
Hun er nævnt på listen over ansøgere fra Viborg amt til skolen i 1885 som nr. 1, men hendes ansøgning er ikke bevaret (på det tidspunkt ser det ud til, at de optagne elevers papirer ikke blev gemt men måske udleveret til dem ved bestået eksamen). Ved folketællingen 1901 i Lem i Salling kaldes hun jordemoder Johanne Frederikke Ude Fogh. Hun og manden har da 7 hjemmeboende børn, og de har fået 9 levende og 2 er døde. De er gift i 1881, men hvor er uoplyst.
Selv er hun født i Sønder Ørum i Fjends herred, men i 1886 boede ægteparret i Foulum og i 1887 i Vammen, før de kom til Lem. Da hun kom til Ørum i 1906 har hun været 48 år.
I tidsskrift for jordemødre 1925 ses, at Fru Jensen, Ørum, er død og begravet i Ørum. At det er Ørum i Sønderlyng herred fremgår af kirkebogen, som fortæller, at pensioneret jordemoder af Kilden Skov, Adslev Sogn, Hjelmslev Herred var død i Skanderborg den 2.6.1925. Hun var født den 14.4.1858 som datter af husmand Johan Frederik Vilhelm Ude og hustru Ane Marie Sørensen i Sdr. Ørum. Hun var gift første gang med arbejdsmand Kristen Sørensen, der døde i Lem sogn den 24.1.1903. Anden gang var hun gift med Povl Jensen, der døde 2.6.1915 i Ørum Sogn, Sønderlyng Herred. Tredje gang var hun gift med Ole Pedersen, Hallundbæk, Blåhøj Sogn, men ægtefællerne var nu fraskilte.
Hun har sandsynligvis virket i Ørum til 1917, hvor der kom en ny.
Hendes gravsten er ikke bevaret.
G, Christine Nielsen gift Sodborg (162) Fra 1917 til mindst 1939.
Hun er ifølge bogen Danmarks Jordemødre (9) født 24.5.1873 i Oure, Feldborg, Ringkøbing Amt. Hun fik eksamen 22.8.1905, hvor eksamensprotokollen har: Christine Sodborg f. Nielsen, gift med smed, Ringkøbing Amt. Hun fik første karakter.
Fra 1905 til 1907 var hun distriktsjordemoder i Stauning og fra 1907 til 1917 i Kibæk, før hun i 1917 blev distriktsjordemoder i Ørum.
I oversigten over landets jordemødre i 1939 i Tidsskrift for Jordemødre var hun fortsat i Ørum som distriktsjordemoder.
I Plejebørnsprotokol 1927-1934 (10) nævnes hun ved indberetning af børn født uden for ægteskab. Den første indberetning er nævnt 17.8.1925. Der var på det tidspunkt megen fokus på disse børn og ikke mindst på Tjeleegnen, hvor der oprettedes fødehjem, men det er en anden historie.
Hendes og mandens gravsten er bevaret på kirkegården i Ørum og heraf fremgår, at manden døde i 1942 og hun i 1966, hvor hun da var næsten 93 år gammel.
Andet:
Foruden de 7 nævnte jordemødre har der sandsynligvis været mindst en senere efter Fru Sodborg, idet der da fortsat var hjemmefødsler.
Den følgende jordemoder er begravet i Ørum, hvorfor hun også kort omtales:
Kirstine Sigrid Bødker Pedersen født Vestergaard (nr. 201) var distriktsjordemoder i Hammershøj frem til sin pensionering i 1972. Hendes gravsten er bevaret på kirkegården i Ørum, hvor den findes lige vest for kirkens tårn.
Magne Juhls foredrag om jordemødre på-Tjele-egnen-nov.-2017
Litteratur og kilder:
1, Magne Juhl: Jordemodereksamen i København indtil 1920. En transkribering af jordemodereksamensprotokollen fra 1739 til 1920 med tilføjelser om nogle jordemødre og en kort oversigt over antallet m.m. Under publikation i bogform.
2, Magne Juhl: Jordemødre fra Viborg Amt. Database ses på www.viborgslaegt.dk.
3, Magne Juhl: Madam Jæger og den sorte hund samt lidt om de øvrige jordemødre i Hammershøj. Tjele på langs 2016 side 99-111.
4, Distriktslægens protokol over jordemødre. B149-51 ført af distriktslæge Berg og B149-49 ført af Heiberg. Bestilles på daisy.
5, Thisted og Viborg Amters fysikat (B118-54). Bestilles via daisy.
6, Politiprotokol No. B46-71, sag 10/1839, side 259. Bestilles via daisy.
7, N. M. Kromann: Af jordemodervæsenets historie i Ribe Amt. Fra Ribe Amt 1929 side 420-427.
8, Middel-Sønderlyng Herred journalsager jordemoderdistrikter vedk 1852-63. B46-7257. Bestilles via daisy.
9, W. Nellemose (redaktør): Danmarks Jordemødre. Charlottenlund, 1935.
10, LK 309 Plejebørnsprotokol 1927-1934 i Vorning-Kvorning-Hammershøj Kommune. Bestilles via daisy.