Hvordan er det at være landarbejder i dagens Danmark? (1978)

Aage Jensen Tjele gods 1978. Fagbladet 25-feb. 1978 nr. 4
Her kender man ikke stress

Aage Jensen Tjele gods 1978
Hvordan er det at være landarbejder i dagens Danmark? Dette spørgsmål har Fagbladet indhentet svar på under et besøg på Tjele Gods ved Viborg. Travlhed kender man til i landbruget som andre steder, men ikke stress. Og så er jobbet både afvekslende og selvstændigt. I godsets stalde fødes der f.eks. hvert år 220 kalve. Arbejdspladsen er overenskomstdækket og Åge Jensens aften runde i staldene betales som overarbejde. Men fremtiden tegner sig nu en smule uvis. Tjele Gods har besluttet at nedlægge sit kvægbrug.

Tjele gods 1978
Af POUL DAMGAARD

Harry Søndergaard – Aage Jensen – Jens Nannerup Tjele gods 1978
Fabriksarbejde – det er ikke mig. Men dyrene, det er noget levende at arbejde med. Man kan følge dem i deres opvækst, og der sker hele tiden noget.
Age Jensen, 48 ir. har i 35 ir tjent sit udkomme ved at fodre og malke og i øvrigt sørg for kreaturer. Nu er der imidlertid udsigt til en ufrivillig pause. Hans arbejdsplads gennem de seneste 18 år. Tjele Gods nordost for Viborg, nedlægger sit kvægbrug. Åge Jensen og fem landarbejder kolleger på godset må fra 1. maj skifte arbejde – eller undvære.
Vi er blevet tilbudt arbejde ved godsets skovbrug, og det har foreløbig to taget imod. Selv vil jeg godt lige se tiden an. Det vil være et slid for en mand i min alder at skulle til at begynde i skoven, siger Åge Jensen.
Urentabel! / Kvægholdet giver ifølge godsinspektor Jens Nannerup ikke en rimelig forrentning. I forbindelse med et generationsskifte hos godsets ejere – familien Luttichau. som siden 1737 har besiddet siddet det traditionsrige gods – skal der svares den obligatoriske afgift til staten. Den skaffes gennem salg af kvægholdet. I stedet vil der blive satset mere på svine holdet. Det kræver mindre pasning og er betydeligt mere rentabelt.
For Åge Jensen bliver det et vemodigt farvel til, hvad han selv betegner som en god arbejdsplads. Det tager han dog meget besindigt. Han og hans kone, der arbejder i godsets cafeteria, har løfte om at kunne blive boende i det bindingsværkshus lige ved siden af hovedbygningerne, de råder over som tjenestebolig. Den betaler de ikke leje for, så det er et pænt bidrag oven i den overenskomstmæssige minimalløn.
Starter kl. 5 – slutter kl. 18 / Åge Jensen har altid arbejdet ved landbruget.

Erling Jensen assistere med den halvårlige “negleklipning” af køerne som fortages af mand udefra med ekspertise
Jeg fik min første plads i 1943. Der var ingen mulighed for at komme i lære. Vi var ti søskende, så det gjaldt om at komme ud at tjene nogle penge.
Mens mange af de tilbageværende karle på landet stadig arbejder uden overenskomstmæssige rammer, har Tjele i mange år været en overenskomstdækket arbejdsplads. Også folkene i stalden arbejder fem dage à otte timer. Men da arbejdet drejer sig om levende væsener, som skal have tid til at fortære maden mellem måltiderne, og for køernes vedkommende til at producere mælk, er den daglige arbejdstid delt i to perioder à fire timer – ligesom folkene via en turnusordning sørger for, at dyrene også bliver passet i weekenderne.
Åge Jensen og hans kolleger møder kl. fem om morgenen i staldene. Fra kl. ni er Åge Jensen. Det lyder måske ensformigt, men det er det slet ikke. Der sker noget hele tiden. Tænk bare på, at der fødes omkring 220 kalve om året. Køerne skal også have forskellig mængde foder. Sygdom og dyr, der skal sendes til slagteriet eller til eksport, er også med til at afveksle hverdagen.
Alle tyrekalve sendes til slagtning, når de vejer 400 kg – det vil sige når de er der så fem timers »hvil« til den næste tøm – fra kl. 14 til 18.

Tjele gods kreatur stald 1978
Selvstændigt arbejde / – Om morgenen malker og fodrer vi, og om eftermiddagen fodrer og malker vi, forklarer Åge Jensen. Det lyder måske ensformigt, men det er det slet ikke. Der sker noget hele tiden. Tænk bare på, at der fødes omkring 220 kalve om året. Køerne skal også have forskellig mængde foder. Sygdom og dyr, der skal sendes til slagteriet eller til eksport, er også med til at afveksle hverdagen.
Alle tyrekalve sendes til slagtning, når de vejer 400 kg – det vil sige når de er ca. et år. Kvier sælges til eksport. De går til levebrug i bl.a. Italien og Sovjetunionen. Joh, vi har nok at lave, men det er ikke et stressende arbejde. Derimod er det selvstændigt. Vi ved hver især hvad vi har at gøre.
Overarbejde / Nu er det lidt svært f.eks. at få køerne til at kælve inden for menneskenes fastsatte arbejdstid. Men hvor overarbejde for den traditionelle karl på landet var – og måske er – et ukendt begreb, så indgår dette naturligt i virket på en overenskomstdækket arbejdsplads som Tjele Gods. Når fodermesteren har fri, tager Åge Jensen således hans aften- runde i staldene – som overarbejde – for at se, om alt står vel til blandt de 500 kreaturer.
Det hårde slid, som i tidens løb har tæret så hårdt på mangen en landmands ryg og lemmer, har teknologiske fremskridt efterhånden fået has på. Staldene har således automatisk rensningsanlæg.
Gennem rørmalkning føres mælken fra køerne direkte ud i en tank til afhentning. Tankvognen henter dagligt i gennemsnit 3.000 liter mælk fra godsets 185 køer. Mælken bringes til videre bearbejdning i Århus, og de færdige mejeriprodukter sendes over til de Københavnske forbrugere.
Ud at tjene som ni årig / Mens Åge Jensen er betænkelig ved at skulle ud til det mere slidsomme arbejde i skoven, tager hans ni år yngre kollega i stalden, Erling Laustsen, 39, år, dette spring.
Jeg har været på Tjele i fire et halvt år, fortæller han. Forinden var jeg i en periode murerarbejdsmand, men det begyndte at knibe med at holde beskæftigelsen. Så vendte jeg tilbage til landbruget. Det kan jeg godt lide. Det er hyggeligt at gå og arbejde med dyrene. Jeg fik min første plads på en gård, da jeg var ni år – samtidig med at jeg skulle passe min skolegang.

Aage og Gretha Jensen kan blive boende i deres bindingsværkshus, som hører til godset (Tjele gods 1978)
Nu går jeg så i skoven til maj. Det prøvede jeg også som dreng. Min far var skovarbejder, og jeg hjalp meget til. Da var jeg helt sikker på, at jeg aldrig ville være skovarbejder. Det bliver jeg altså alligevel. Men der er heldigvis ikke så meget slæb ved det som dengang..
Ikke færre arbejdspladser / Tjele Gods, som har indskrevet sig i litteraturhistorien via Blichers »En landsbydegns dagbog«, er idyllisk placeret i et udpræget landbrugsområde. Til godset hører 1.650 hektar skov og 1.000 hektar landbrugsjord, hvoraf omkring halvdelen er bortforpagtet til Shells foderfabrik, Shell Farm A/S.
Godset er en væsentlig arbejdsplads for den lokale SID-afdeling. Omkring 30 SID’ere har arbejde i skov, mark eller stald. Også SID-afdelingens formand, Harry Søndergård, har i sine unge dage i to perioder været ansat under godset. I 1938 arbejdede han der for 39 kroner om ugen. Det var efter landsoverenskomsten.
Vi har ikke haft faglige uoverensstemmelser på Tjele Gods. Hidtidige indskrænkninger i medarbejderstaben er i øvrigt sket ved naturlig afgang, fortæller Harry Søndergård.
Godsinspektør Jens Nannerup stiller da også i udsigt, at der ikke bliver færre arbejdspladser på godset, selv om kvægbruget nedlægges.