TJELEEGNENS LOKALHISTORISKE ARKIV
Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv, som ejes af Viborg Kommune, er en institution, som
organisatorisk henhører under Museumsforvaltningen, og som politisk er underlagt Kultur- og
Fritidsudvalget.
Arkivets virkeområde er sognene: Rødding, Løvel, Pederstrup, Vammen, Lindum, Bigum,
Tjele, Nr. Vinge, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Ørum, Viskum og Vejrum. (14 sogne)
Arkivets formål er:
• at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelser, trykt
materiale og andre data uanset medium af ikke-statslig oprindelse med tilknytning til
Tjeleegnen, dens borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid.
• at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter de gældende
regler for tilgængelighed, og gennem udadvendt virksomhed at fremme kendskabet til
og styrke interessen for egnens historie.
Det indsamlede materiale betragtes som offentlig ejendom, og dets forbliven som sådan
garanteres. (se om afleveringer)