Tjele på langs 2012
(den 9 bog)
FAKTA ISBN 87-986617-9-5 Bogen er udgivet november 2012 Sidetal: 184 600 eksemplarer Omslagsbilledet: Tjele 1840. Gouache af Rasmus Henrik Kruse. Billedet er gengivet med tilladelse fra Det Kongelige Bibliotek, hvor originalen findes. Billedet relaterer til artiklen: På opdagelse i Tjele-egnens kirker, del 2 af Hans Jørgen Lysholm. |
|
En degnesøn fra Foulum stjæler de nationale klenodier, Guldhornene, og går derved over i danmarkshistorien. Under Anden verdenskrig bor tre franske desertører som huleboere i Lindum Skov. I begyndelsen af 1930’erne slår 14 familier sig ned som nybyggere i Nr. Vinge. De spændende historier om disse begivenheder kan læses i den 9. udgave af Tjele på langs. Med sine 184 sider fordelt på 12 vidt forskellige beretninger er denne udgave af Tjele-egnens lokalhistoriske årbog den hidtil største. Læseren tages med på opdagelsesrejse i kirkerne og på rundtur til Bro, Ingstrup og Tjele Mølle. Hvordan videnskaben kom til Ørum kan man læse om i den meget humoristiske og drabelige beretning om drengeliv i 1950’erne. Hans H. von Lüttichau fortæller om sin slægt på Tjele, og vi hører om gamle dage i Erikstrup og Hammershøj, lejrskolen i Nr. Vinge og om Tjeles gæs. Som noget nyt er en del af de mange billeder i årbogen i farver.
|
Indhold Forord Bag om guldhornstyven fra Foulum På opdagelse i Tjele-egnens kirker, 2.del Tjeles gæs Bro Mølle – en møllerslægt i 200 år. Del 2 Sikringsstyrken i Hammershøj i 1915 Nybyggerne i Nr. Vinge – 14 statshusmandsbrug skaber liv Glimt af drengeliv i Erikstrup i slutningen af 1800-tallet Slægten Lüttichau på Tjele Tjele kommunale lejrskole 1972-1983 Drabelige fortællinger om at være dreng i Ørum i 1950’erne Huleboerne i Lindum Skov Møller i den tidligere Tjele Kommune. Del 2 |