Kvorning kirke og sogn.

Kvorning kirke

Kvorning kirke

Kvorning Møllevej 7, Kvorning, 8830 Tjele
Se på kort

Kirken menes at være bygget omkring år 1200. Den ældste del af kirken er opført af smukt tilhuggede granitkvadre og indvendig af rå granit.
Ældst er kirkens kor og skib. På nordsiden ses resterne af en for længst tilmuret kvindedør. 
Tilbage i Middelalderen gik kvinderne ind ad nordindgangen, mens mændene benyttede indgangen mod syd. Senere blev kvindedøren muret til med gamle gravsten.
Syddøren, der stadig benyttes som indgang, ses inde i det senere tilføjede våbenhus. Sokkelstenen er ført igennem i døråbningen og giver et meget uheldigt højt dørtrin. Døråbningen er indrammet
af glatte karmsten og et rundbuet stik af 5 store tilhugne kvadre foroven, denne bue bæres af smukt profilerede gesims sten.
Norddøren er tilmuret, men den står stadig synlig udvendig i murværket.
Til den oprindelige kirke med skib og kor, er der senere tilbygget et våbenhus mod syd foran den     oprindelige dør.   
Den ældste del af kirken er fra gammel tid tækket med bly. Pontoppidans Danske Atlas fra 1768  siger, at kirken er tækket med Bly, og i 1802 ansøgte kirkens ejer om at måtte erstatte blytaget  med strå. Det fik han ikke lov til. Det tilbyggede våbenhus mod syd har tegltag. 
I kirkens nordside er vinduerne små, sikkert den oprindelige størrelse, ligeledes korets tilmurede vindue mod øst. Vinduesåbningerne mod syd er udvidet meget betydeligt, de er et tydeligt tegn på, at ”nu vil man havde mere lys ind i kirken”.
Indvendig står kirken hvidkalket. Korbuen er udvidet i nyere tid med en lille hvidkalket vulst som imitation for ”kragsten”. Under kalken findes på væggene rester af kalkmalerier fra det 1400 århundrede. På skibets nordvæg findes et overkalket ”lykkehjul” og et mindre ses stadig i koret ved vinduet mod nord. Lykkehjulet eller livshjulet er et billede på livets skiften fra fødsel, ungdom, voksen, alderdom og til død.

Kirkeklokken
Mod vest har der været et lille tårn, i hvilken kirkeklokken var ophængt. Dette tårn blev brudt ned i 1895, og der blev i stedet anbragt en lille tagrytter til kirkeklokken. I jordsmonnet ud for kirkens vest gavl ligger der sten, der antyder tårnets grundflade. Der findes et gammelt fotografi, der viser tårnet stående ved kirkens vest gavl.
Pontoppidans Atlas (1768) skriver om kirkens klokke: ”Inskription er IS GODT MIT UNS WER KAN DEN WEDDER UNS M.H.P.M 1594”. Uldall nævner (1906) i sin store bog om kirkeklokker: ”Kvorning Klokke omstøbt 1859. Den oprindelige støbt af Nicolavs”.
Tagrytteren blev fornyet i begyndelsen af 1970erne. Der blev samtidigt installeret automatisk ringning.

Døbefonten
Kirkens ældste inventar er døbefonten, der formodes at være ligeså gammel som selve kirken. Efter reformationen blev mange døbefonte flyttet op i koret, for at understrege dåbens sakramente og at dåbsbarnet bliver medlem af sognemenigheden. Døbefontens kumme er smukt og glathugget, hvilende på en granitfod med hjørneblade. I døbefonten ses et tysk dåbsfad fra 1575, som er mærket af næsten 500 års brug. Men i motivet kan anes en fremstilling af syndefaldsberetning fra Biblens 1. Mosebog, hvor Eva ses rækkende æblet til Adam, mens slangen snor sig om træet

 Våbenhuset
Våbenhuset er opført foran den oprindelige syddør og må stamme fra sidste halvdel af 1400-tallet. Syddøren er indrammet af glatte karmsten, og den tidligere overligger er ved kirkens seneste restaurering i 2008 erstattet af det nuværende, rundbuede glasvindue. Ved samme lejlighed blev våbenhusets loftsbjælker fritlagte og loftet ført op i kip.

Prædikestolen
Stammer fra 1600-årene og er i enkel renæssancestil. På sidernes ses fire påmalede felter, forestillende de 4 evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Stafferingen menes at stamme fra 1700-tallet. Evangelisterne er forsynet med hver deres symbol. Matthæus med mennesket, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.

Altertavlen
Kvorning kirkes tidligere altertavle var ligesom prædikestolen fra 1600-tallet, men allerede i 1870 vurderede Nationalmuseets fagkyndige i deres synsprotokol, at ”Altertavlen er fuldkommen smagløs og cassabel”. Altertavlen var forsynet med et billede malet af H. Sigumfeldt fra 1882, som forestiller en scene fra Bjergprædikenen, med Jesus siddende på en klippeblok. Billedet hænger i dag bag orgelet. Både altertavle og billede gjorde tilsammen koret meget mørkt. Gennem årene ønskede flere medlemmer af kirkens menighedsråd at forny altertavlen og derved gøre koret lysere. I forbindelse med kirkens seneste restaurering i 2008 blev der givet tilladelse til at udskifte altertavlen.

    Barnekisten 

Barnekisten i Kvorning kirke

Barnekisten i Kvorning kirke

  Neden for orgelet, under bænken, ses en lille trækiste boltet fast til gulvet. Om denne kiste ved man kun lidt, men noget taler for at det er tale om hoffrøken Charlotte Amalie von Offenberg af Clausholms førstefødte, en lille pige, der blev døbt (i Vorning) med navnet Eva Christina Neander. Det siges at hoffrøkenen vandrer hvileløst rundt på Clausholm i søgen efter sin lille datter.

I kirkebogen fra 1740 står der under afsnittet om ”begravelser” følgende: ”Den 12. april (begravet) et barn, Christiana i Kvorn(ing).”  Mange år senere blev der af sognepræst Jørgen G. Blicher tilføjet: NB: I Kvorning kirke står endnu i 1811 et lidet skrin, hvori findes fortærede fødder og hovedskal af et spædbarn tillige med en sortblommet fruentimmerhue, formodentlig relikvier af dette barn, hvis fader og moder ikke nævnes. ”