Hammershøj kirke og sogn.
Hammerhøj kirke
Randersvej 19B, Hammershøj, 8830 Tjele
I 1800 tallet var Kvorning sogn og Hammershøj sogn annekser til Vorning sogn.
Alle 3 sogne hørte til Sønderlyng Herred i det daværende Viborg Amt.
Hammershøj kirke er formodentlig bygget omkring år 1200 og er opført i romansk byggestil og af tilhugne granitkvadre.
Som det er tilfældet med kirken i Ørum Sønderlyng vides det ikke om der tidligere har ligget en trækirke sammesteds.
Kirken består af kor og skib fra romansk tid. Senere er tårnet tilbygget mod vest og våbenhus mod syd. Det nuværende våbenhus er bygget i 1882.
Norddøren (kvindeindgangen) er (som det er tilfældet i Vorning og Kvorning kirker) blevet tilmuret, lukket med granitkvadre og med en smuk, enkel overligger. Det romanske præg er ligeledes på den øvrige del af nordsiden, hvor de oprindelige små vinduer fortsat er at se.
Tårnet, der skal være nedskåret i nyere tid, stammer fra senmiddelalderen (o. 1500). Både tårn og kirkebygning har blytag.
Kirkens interiør
Orgel
Kirkens orgel er et dansk specialbygget hybrakustisk kirkeorgel med 25 registre og træ-kerne klaviaturer. Orglet, der er klangligt tilpasset kirkens gode akustik, har håndsmedede beslag og er ophængt i messing.
Orglet er bygget i 2014 i et samarbejde med kirkens arkitekt Arne Ravn, kongelig bygningsinspektør Niels Vium og farvekonsulent Bent Jacobsen.
Hammerhøj kirke alter
Kor og skib omsattes i 1881. Ved denne lejlighed blev apsis bygget i det tidligere sakristi og mod syd blev der indsat store vinduer, bekostet af grevskabet på Fussingø Gods.
Altertavlen stammer fra renæssancetiden (1536-1660)- dvs. fra reformationen og frem til enevælden.
Prædikestolen er fra 1653 og har kirken i Vorning som forbillede.
Lidt om præsterne
Morten Mortensen Hegelund var den første lutherske præst, der stammede fra Viborg, hvor hans far var rådmand. Han blev efterfulgt af sin bror Mads Mortensen Hegelund, der kom i konflikt med den katolske biskop Jørgen Friis til Hald, der formåede at frarøve ham såvel alle tre kirker (Vorning-Kvorning-Hammershøj) som anneksgårdene i Kvorning og Hammershøj. Jørgen Friis blev karakteriseret som værende umådelig grisk og egenrådig … med den tilføjelse at ”en åndelig tanke synes han aldrig at have givet rum i sit hoved.”
I begyndelsen af 1800tallet blev Jørgen Ganzel Blicher (farbror til St.St.Blicher.), der blev beskrevet som en mand meget lærd mand, men havde ”legemlige svagheder”