Sommerferie i Mollerup i 50
De første år efter mine bedsteforældre var flyttet til huset i byen, var der intet toilet bygget, men et “das” var der i tørveskuret. Efter nogle år fik min bedstefar lavet et lille rum i bryggerset med toilet og håndkumme, og en enkelt vandhane med koldt vand -men dog vild luksus.
Mine bedsteforældre var født i de tider, hvor sparsommelighed var en dyd, grænsende til det nærige; der skulle spares. Dels vidste man jo aldrig, hvordan tiderne ville blive, og dels havde, især min bedstefar, hele sit liv levet i trange kår.