228 sider berigende egnshistorie og folkeliv

Bogen kan købes hos, Lokalhistorisk arkiv i Ørum, samt Kjærs boghandel i Viborg. Prisen er 150 kr.

Af Arne Bech Sørensen

Det er 11. gang årbogen udkommer. Redaktionen, der består af Lene Hove, Turi Thomsen, Nette Hunsballe og Hans Engberg, har igen samlet en gruppe gode skribenter, der fortæller om spændende lokalhistoriske begivenheder og muntre beretninger fra folkelivet.

Tidligere minister og mangeårigt medlem af Folketinget Knud Enggaard fortæller om sin barndom og første skoletid i Hammershøj. Hans forældre have ”Højgård” i Hammershøj i årene 1934-47. Der fortælles om Hammershøj skole, undervisningens tilrettelæggelse og lærer Karsten Gundersen indsats. I trediverne var der krise i landbruget. Vi hører om ”svinekortordningen”. Artiklen fortsætter med en omtale af de forskellige håndværkere og der er spændende beretninger fra krigens tid.

Tove og Peder Skipper skriver om deres Andelskasseliv gennem 30 år. Peder Skipper blev ansat som forretningsfører den 1. november 1981 i Vammen Andelskasse, der under sig havde en afdeling i Rødding. Tove og Peder fortæller på skift om hverdagsliv og bankliv i Vammen. Vi hører om generalforsamlingerne i Andelskassen. Her var bespisningen en meget vigtig del. Både i Vammen og Rødding var der flere gange lokaleudvidelser. Af andre episoder kan nævnes både indbrud og røveri.

I bogen kan man også læse Jørgen Hagsholms beretning om Tjeleegnens amatørscene. Et stort og engageret teaterarbejder, der blev udført i årene 1981 til 1994. Det startede med et underholdningsprogram i forbindelse med Flygtning 81. Det næste var en opsætning af operetten Frøken Nitouche i 1982 og samme år juleforestillingen Jul i Nøddebo Præstegaard. Senere fulgte Annie get your gun. Nyd også de mange gode og beskrivende billeder.

Knud Erik Riisager har nok engang skrevet en spændende artikel, Sønderlyng herred – og herredsting. Han har via sit grundige arkivarbejde et bud på herredstingets placering i Kvorning og senere flytning til Årup mark. Med følger også en beskrivelse af herredstingets opgaver og funktioner samt herredsfogedens rolle. Et mord på tingstedet omtales også.

En helt anden fortælling er forfattet af Hanne og Richard Ammitzbøll, begge tidligere lærere i Hammershøj. Den handler om børneklubben i Hammershøj fra 1978-94 og har titlen: Om gammel gæld og børn, der hygger sig. ”Vi var selv ude om det”, fortæller de. De havde inviteret alle i 5.-7. klasse til en ny klub for større børn i deres privat hjem. Der kom omkring 40 den første gang. Det var en klub, der lagde vægt på kirke og kristendom. Der berettes om hyggelige klubaftener og sjove sommerlejre.

Karsten Sørensen skriver om et ”Strejftog på barndommens gade i Velds Huse”. Der fortælles i en munter tone om livet i familien og i det lille lokalsamfund. Vi møder nogle sjove personligheder med deres gøren og laden. Et vildt sæbekasseløb i de stejle bakker får vi også med. Skolegangen er ikke glemt. I alt i alt et godt samfund at være knægt i med oplevelser og skrammer, men det gav fysik, færdigheder og indsigt til voksenlivet.

Magna Juhl har forfattet en god historie om jordemødrene i Hammershøj. Vi kan læse om deres nogen gange lidt brogede familieforhold, men jordemoderen var en vigtig person, der kunne mere end de fleste kvinder. En særlig omtale får jordemoderen Madam Jæger, der var en de få, der var fortrolig med den sorte hund (Fanden selv i hundepels), som ifølge folketroen hver nat løb fra Djursland gennem Randers og Hammershøj til det hellige bjerg i Viborg.

Læseren får et godt indblik i hverdagslivet på et husmandssted i kanten af Lindum Skov i Birthe Dalsgaards artikel. Et husmandssted med ”for lidt jord”, som nødvendiggjorde, at manden arbejde ude og konen passede ejendommens daglige drift. Derfor havde skoven også stor betydning både som arbejdssted og bosted. Vi får også et billede af de ændringer, der sker over tid fra landbrug til fritidsdrift. – Det er lokalhistorie i Danmark historisk perspektiv.

Vi bliver lidt i Lindum Skov. Børge Larsen, der flere gange har leveret bidrag til Tjele på langs er skribent til en fortælling om skovpavillonen i Lindum Skov. Før pavillonen blev opført, var der en danseplads på stedet. Gennem fortælling, uddrag fra gamle protokoller og billeder står det klart, at ”Pinsesolen har danset over Lindum Skov”. Et par tegninger giver en fin illustration af stedet. Det er ikke lykkedes at finde et foto af bygningen. Måske en læser kan hjælpe?

Hans Jakob Bjært Sørensen og Henning Simonsen er forfattere af en omtale af nogle af de Tjele-folk, der udvandrede til Argentina. Hans Jakob har arbejdet en periode som lærer i Argentina og fortæller også om en skibsrejse som arbejdende ”greaser” (mekaniker). Et par af smedebrødrene fra Foulum prøvede lykken i Argentina en række år. Mange vendte hjem igen. I en længere årrække samledes de hjemvendte til en årlig fest i en Dansk-Argentinsk forening.

Anlægget af Hammershøj Teglværk begyndte i 1952, fortæller Kresten Ejlskov Hansen. Værket blev opført på et område i Nørreådalen syd for Hammerhøj, hvor der var store mængder ler af høj kvalitet. Vi får Hammershøj Teglværks historie fra den bare (grønne) mark til et af Nordeuropas største og mest alsidige teglværker. Vi får et indblik i produktion, arbejdsforhold og ekspansion. Byggeboom og finanskrise har man også mærket, men tilpasning og udvikling af nye produkter og nye markeder betyder, at ledelsen ser lyst på fremtiden.

Et par små notitser. Jørgen Hagsholm skriver en lille fin historie om en merskumspibe. Hans Engberg trækker en tråd til politibetjent Bastian i Folk og røvere i Kardemomme by af Thorbjørn Egner. Hans Engberg fortæller også om oprettelsen af Tjeleegnens Lokalhistoriske Forening.

Anna Marie Lebech-Sørensen fortsætter beretningen om møller. I det nu fjerde afsnit starter hun med Kvorning Mølle, en vandmølle, der ligger ned til Nørreåen med udsigt til Fussingø og Ø bakker. Møllen omtales første gang i 1608. Vi får en beskrivelse af møllens indretning og ejerforholdene op gennem tiden. Et voldsomt skybrud i 1919 forårsagede et dæmningsbrud ved en af mølledammene. Den næste mølle er Årup Mølle, en vindmølle opført i 1880-erne. Den nederste del af møllen er bevaret som en del af forretningsarealet hos Hammershøj Blomstercenter. Den sidste mølle i dette afsnit er Viskum Mølle beliggende ved Viskum Hovedgaard. Anna Marie Lebech-Sørensen, der er ekspert i vind- og vandmøller, har udgivet fire flotte bøger om danske møller.

”Tjele på lang 2016” vil gå direkte ind på en bestsellerliste for lokalhistorie. Bogen kan købes hos, Lokalhistorisk arkiv i Ørum, samt Kjærs boghandel i Viborg. Prisen er 150 kr.