Tjele på langs 2024
(Den 15. bog)

 

FAKTA
ISBN 978-87-995858-5-4
Bogen er udgivet november 2024
Sidetal: 219
600 eksemplarer

Omslagsbillede:
Collage med billeder fra bogens artikler.

 

Lidt om indholdet:

Uanset om man er til morskab, hygge, minder, drama eller viden, så er der meget at hente i de 14 artikler, som denne udgave af “Tjele på langs” kan byde på.
Bogen, der er på 219 sider, er rigt illustreret med mange fotos i farver.

Vejrumbro anno ca. 1970
Vi starter med en artikel skrevet af en gammel Vejrumbro-dreng, Claus Bo Nielsen. Han fortæller om, hvordan det var at vokse op i Vejrumbro i 60’erne og 70’erne. Nok var det en lille by, men der var mange små erhvervsdrivende, der satte deres præg på byen, så der var megen aktivitet i dagtimerne. Der var børn, der samledes af sig selv og legede regel-lege som “spark til dåsen”. Senere hører vi om buschaufføren, som børnene kunne drille lidt, når vejen var glat, så bussen knap kunne komme op ad ”Svinsøle”. Vi hører om posten, der altid vidste besked, om “det der var værd at vide”, og hører om knallertkørsel og kisse-missen ved ungdomsklubben. Uanset, hvor man er vokset op, vil vi, der var børn dengang, kunne genkende mange elementer fra vores egen barn- og ungdom.

Dygtig smed i Vammen
Fra Vejrumbro skal vi til Vammen. Jimmy Fisker fortæller om en markant og meget foretagsom Vammenborger, Anton Thorsager. Han var barn af en enlig mor, men selvom han fik en svær start, var han heldig ved at have en glimrende begavelse og nogle dygtige og innovative lærere. Han aftjente sin værnepligt under 1. VK og udmærkede sig som befalingsmand. Han vendte dog tilbage til Vammen, hvor han og fruen fik bygget sig en markant smuk villa, der stadig står. De levede af systue, smedjen og maskinforretning, og senere blev de telefoncentralbestyrere (ja, hvad det ord dækker over – vil mange unge nok spørge!). Anton Thorsagers historie er værd at kende.

Han blev noget ved musikken
Navnet Henning Pedersen er et forholdsvis almindeligt navn, men siger man MuSiker (sådan udtales det ofte på Tjele dialekten) Henning Pedersen, ses der nok et genkendelsesnik rundt omkring. Henning Pedersen købte for sine konfirmationspenge en brugt harmonika og begyndte først i tresserne at spille efter gehør. Han ville i hvert fald ikke være husmand som sin far, så han kom i lære på Passat i Ørum. Han beretter om, hvordan tilfældigheder, stor lyst og ihærdighed førte ham ud på musikervejen. Vi kan ved selvsyn via fotos se, hvorledes hårmoden var noget anderledes for, ja, ikke så længe siden. Henning beskriver også mødet med Bamse og andre berømtheder bag scenerne. Han blev jo noget ved musikken.

Om et menighedsråd og en klub, der bidrager
Så kigger vi mod Hammershøj, hvor Richard Ammitzbøll meget vidende skriver om, hvordan de første menighedsråd fik gang på jord i Danmark. Det var jo ikke alle, der kunne vælges dertil. Opgaverne var mangfoldige og kunne give hovedbrud. Skulle kirkegården udvides og hvortil? Kan man tillade sig at rive en bygning ned, når den nu er grim og utidssvarende? Og hvem “fortjener” at få fattighjælp? Og så er der endda én person, der bliver smidt ud af rådet pga. “utilstedelig” livsførelse. Ja, indflydelse kan komme med en pris. Ammitzbølls artikel er veldokumenteret, og det er spændende at læse om Syklubben i Hammershøj, der opererede lidt i det skjulte med store donationer. Kom ikke og sig, at kvinderne ikke også kunne deres kram, og det var endda fra tiden, hvor kvinders valgret var i sin vorden! 

Om gårdene i Bigum
Vores flittige bidragyder, Ingrid Stage, fortæller om livet på Bigum-egnen i de hundrede år fra 1883-1993. Småfolk var der mange af, og de havde det ikke altid nemt. Lønningerne, hvis der overhovedet var nogen (udover kost og logi – og måske et par træsko) gjorde livet surt og slidsomt for de fleste. Men oplyst om nye dyrkningsmetoder, begyndende forbedret velfærd, snarrådigheder og held, når det lykkedes, fik nogle trods alt fod under eget bord, men der er også konkurser og andre ulykker. Artiklen er flankeret af herlige billeder, og vi hører også om enkelte personers liv med sorger og glæder.

Den herlige lærer i Kistrup
En anden flittig skribent er Jonna Bach, der denne gang er dykket ned i en lærerskæbne fra Kistrup. Der er mennesker, der går blindt gennem livet, og så er der dem, der har sat aftryk i andre. Sådan én var skolelæreren Otto Jacobsen fra slugten i Kistrup. Han var en mand med mange talenter både indenfor poesien og især det pædagogiske. Otto Jacobsen og hans hustru, Marie, engagerede sig i de unge og i lokalsamfundet, og bidrog i øvrigt selv til det stigende antal elever i Kistrup Skole, idet de selv fik ni børn. Og helt tilbage i 1948 syntes lærerparret, at eleverne havde fortjent en udflugt til København. De mistede en søn, Ivan, der blev dræbt ved et overraskelsesangreb i de urolige augustdage i 1943.

Fra Viskum til Argentina og retur
Herpå følger historien om, hvordan en fattig, men ihærdig yngre mand fra Thorsager, drog med baby og ung kone til Argentina for at søge lykken. Hvorfor kom han tilbage? Gjermand Thisted hed han, og det nye, han havde lært sig og oplevet i Sydamerika, kunne han med snilde bruge i sit gamle land. Lars Thisted Pedersen, der er gift ind i en gren af Thisted-familien, skriver spændende om, hvorledes Gjermand Thisted fik Viskum Savværk op at stå. Hans efterkommere kørte virksomheden videre, så det, der begyndte med produktion af smørdritler i Ørum, blev til et egentligt savværk og pallefabrik. Vi får historien fra opstarten, og om dengang Viskum Savværk var én af kommunens store arbejdspladser, og til virksomheden lukker ned.

Fra produkthandel til demonteringscenter i Hammershøj
Karolinelund lyder romantisk. Men i dag er det ikke længere en ejendom omgivet af bølgende kornmarker, men udtjente køretøjer. Hvis man tænker autoophug “a la Preben Kaas som Dynamit-Harry i Olsen Banden filmene” tager man helt fejl. Lidt udenfor Hammershøj, ad Hvidding til, ligger Karolinelund. Den lille ejendom blev købt af Johannes Petersen i 1921, og den blev opkaldt efter hans kone, Karoline. Landmandskab forstod den gode Johannes sig mindre på. Men bilglad og god til at øjne forretningsmuligheder, det var han. Ejerne Marianne og Søren Damsgård har i samarbejde med Hans Engberg forfattet en spændende fortælling om, hvorledes kasserede biler kan bruges fornuftigt og miljøvenligt på Hammershøj Autoophug.

Hvad er der dog med den præstegård i Vammen?
Finansministerens far, Christian Wammen, har igen forfattet en dramadokumentarisk fortælling om et kærestepar i Vammen, der måtte gå meget ondt igennem, inden lykken indfandt sig.

Manden fra Mollerup, der viede sit liv til muld, rør og store maskiner
Marianne Lybek Witt har skrevet en artikel om en af egnens store entreprenører, nemlig Karsten Lund fra Mollerup. Her er der mange billeder af antikke traktorer og andet maskineri. Vi følger udviklingen fra den spæde start med et par maskiner betjent af én mand, og til virksomheden fik vokseværk og blev meget større, end nogen kunne have drømt om.

Den sidste tørve-graver i Ø
Arne Verner Nørbæk kommer med en artikel om livet i Ø Bakker i 50’erne. Det var også dengang posten overbragte nyheder, selvsamme post, der også er beskrevet af Claus Bo Nielsen, og hidbragte moderens “narko”, nemlig Familiejournalen. Han fortæller levende om kartoffeloptagning og om, hvor træt han var efter mange timers tørvearbejde. Det kunne dog give ny energi at genfinde en gammel flaske saft i bækken fra sidste år, for den smagte stadig godt.

En snedker med egne designs
Så bliver endnu en erhvervshistorie rullet op af Hans Engberg, der fortæller om Jørgen Bundgårds tilværelse fra arbejdsdreng til møbelfabrikant i Hammershøj. Og vi hører om, hvordan firmaet endda blev kgl. hofleverandør.

Ørum havde en gang sin egen togstation
I anledningen af Tjele Arkivet for nyligt kunne fejre 50-års jubilæum har Jimmy Fisker og Hans Engberg forfattet en lille artikel om den bygning, vi alle kender som Arkivet. Her var der tidligere posthus og køreskole og førhen endda stationsbygning, der rummede både bolig og erhverv.

Et par generationers liv som købmand i Ørum
Vanligt tro slutter bogen med en detaljeret artikel om Ørum Motormølle på Østergade nr. 23-25. Vi får historien om godt købmandskab og enkelte genvordigheder, kærlighed og dødsfald og afsluttes med et herligt billede af Ørums sidste købmandspar. Artiklen er skrevet af Anna Marie Lebech-Sørensen.

Indhold
TJELE PÅ LANGS 2024 – BOG 15

 

Forord
    Af Jakob Thorup Thomsen

 

Nej Far, det passer ikke – du lyver! En fortælling om at vokse op i Vejrumbro i 1960’erne og 1970’erne
     Af Claus Bo Nielsen

En Vammen-borger med mange talenter og titler på CV’et
    Af Jimmy Fisker

Jeg blev trods alt noget ved musikken
    Af Henning Pedersen

Hammershøj Kirke i 1900-tallet – de første 100 år med menighedsråd
    Af Richard Ammitzbøll

Et kig ind i Bigum by i årene 1883-1993
    Af Ingrid Stage

Det dramatiske landskab i Kistrup blev den unge lærers skæbne
    Af Jonna Bach

Savværkerne i Thorsager by og i Viskum Skov 1909-2014
    Af Lars Thisted Pedersen

Fra produkthandel til demonteringscenter og autogenbrug
   Af Marianne og Søren Damsgaard og Hans Engberg

“Jamen, hvad er det med den præstegård? De går åbenbart og forelsker sig hele tiden!”
    Af Christian Wammen

Et entreprenant liv med jord, rør og store maskiner
    Af Karsten Lund og Marianne Lybek Witt

Ø Bakker sat på landkortet
    Af Arne Nørbæk

Arbejdsdrengen der blev møbelfabrikant 
    Af Jørgen Bundgaard og Hans Engberg

Et hus med indhold
    Af Jimmy Fisker og Hans Engberg

Østergade 23-25 i Ørum – en købmandsbutik med motormølle
Møller i den tidligere Tjele Kommune. Del 6
    Af Anna Marie Lebech-Sørensen

Indeks for “Tjele på langs” 1997-2024

Forfatterindeks for “Tjele på langs” 1997-2024