Tjeleegnen – en oplevelse

1: Tjele Gods  2: Tjele Kirke  3: Vingegaard  4: Sølandingen  5: Bigum Søbad  6: Lindum Skov  7: Vammen rekreative område  8: Sødal Hovedgård og skov  9: Pederstrup Kirke  10: Mindelunden i Løvel  11: Rødding Sø  12: Viskum Hovedgård  13: Ø Bakker, Nørreådalen

Vi vil tage jer med på en rundtur på Tjeleegnen og give smagsprøver på, hvad den kan byde på af kultur- og naturoplevelser.

1: Tjele Kommune eksisterede fra 1970 til 2006, og hvis man i den periode mødte ikke lokale kunne man ofte få spørgsmålet, hvor ligger Tjele by? De fleste af datidens kommuner var nemlig opkaldt efter den største by, men i Tjele valgte man den salomoniske løsning at slå de 14 sogne sammen under navnet Tjele, så slap man for at vælge mellem Hammershøj og Ørum, som størrelsesmæssigt var nogenlunde lige store. Tjele var da også et godt valg, da godset som dermed blev opkaldt, lige siden 1300-tallet har spillet en stor rolle for området og været omdrejningspunkt for mange familiers udkomme. Tjele var faktisk engang en by – i hvert fald en landsby med en herregård og 12 omkringliggende gårde, en landsbykirke og et gadekær. Men i 1340 uddøde sognet på grund af den sorte pest, og først i 1380 blev jorden samlet til et gods under domkapitlet i Viborg. I 1500-tallet blev bøndergårdene underlagt Hovedgården Tjele, der fik arbejdskraft og plads til at anlægge et bygningsværk, som blev grundlaget for det nuværende Tjele. Materialerne til bygningerne blev bl.a. hentet fra Sct. Hans Kirke i Viborg, der delvist blev nedbrudt efter reformationen i 1536.

Der knytter sig meget historie til godset, som desværre ikke er tilgængelig for besøg til daglig. Men ved lejlighed i forbindelse med arrangementer gives der mulighed for at besøge den smukke riddersal i Sønderhuset fra 1392, og her kan man tydeligt fornemme det historiske vingesus og forestille sig, hvordan Marie Grubbe har levet på stedet. Herremanden Erik Grubbes yngste datter Marie er gået over i historien på grund af sit usædvanlige livsløb og skæbne, som er behandlet af mange af vore kendte forfattere. Mest kendt er Blichers novelle “En landsbydegns dagbog,” som er et hovedværk i dansk litteratur. Digterne Ludvig Holberg, H.C. Andersen og I.P. Jacobsen har også øst af Tjeles historie og stemning i deres beskrivelse af Marie Grubbe. Digteren H.F. Evald har beskæftiget sig med en anden dramatisk kvindeskikkelse på Tjele i romanen “den skotske kvinde på Tjele”.

I porten på Tjele hænger en “forbandet” fork, som skal blive hængende på væggen. Seks gange har den været væk, og hver gang har det efter sigende været med en brand til følge, hvorefter forken er dukket op igen. I dag ejes og drives godset som økologisk landbrug af 10. generation af Lüttichau-slægten, Christian Ditlev von Lüttichau, slægten har ejet godset siden 1739.

2: Er godset ikke umiddelbart tilgængeligt, så kan man til gengæld besøge Tjele Kirke – beliggende som nabo til godset, og hvis historie er tæt knyttet hertil, da kirken har været ejet af godset helt frem til 1992, hvor den overgik til selveje. Bl.a. de tidligere ejeres gravmæler bærer præg af dette tilhørsforhold.

Inde i kirken lod Ritmester Levetzau således opføre et overdådigt minde-epitafium i sort og hvid marmor med en legemsstor portrætfigur af sig selv i uniformeret helfigur. Endvidere lod han opføre en rigt prydet marmorsarkofag, hvortil der knytter sig en lille anekdote. Levetzau, der døde i 1737, havde bestemt, at hans kiste skulle bæres af seks nøgne kvindefigurer “i ydmyg taknemmelighed mod

det smukke køn for de glæder, han havde modtaget fra dets repræsentanter”. Kirkens præst protesterede og truede med at klage til kongen, og billedhuggeren lovede da at fremstille damerne som bibelske figurer, men det var ikke nok. Først da kunstneren foreslog at give damerne fiskehaler, accepterede præsten. Anekdoten er muligvis en skrøne, opstået i bøndernes fantasi, idet de straks har forbundet havfruerne med Levetzaus hang til Eros’ og Bacchus’ glæder. Levetzau havde to elskerinder: Maren i en gård på Hjultorvet i Viborg og Christine på Tjele. De ligger på Tjele Kirkegård, dækket af to sandsten.

Kirken er åben i dagtimerne, hvor man kan beundre den selvbevidste ritmesters selv-iscenesættelse. Det skal også lige nævnes, at faderen til danmarkshistoriens mest berømte/berygtede tyv, guldhornstyven Niels Heidenreich, (som var født i Foulum) var degn ved Tjele Kirke.

3: Efter besøget ved Tjele Gods er det nærliggende at besøge Tjele Langsø. Jeg vil foreslå, at man fortsætter ad Hobro Landevej, hvor man kort efter Nr. Vinge kan kaste et blik på herregården Vingegaard, som man kommer lige forbi. Også her har Marie Grubbe slået sine folder, da hendes anden mand Palle Dyre forpagtede den.

4+5: Fortsæt lidt længere ad Hobro Landevej og sving kort efter Sjørring til venstre ned ad Sølandingen. Her kan man ved et bord-bænkesæt nyde udsigten over søen i hele dens længde set fra øst. Søen er Danmarks næst længste – ca. 8,5 km (Mossø er 10 km) og dækker et areal på 472 ha. Langsøer blev dannet i istidens tunneldale, hvor en stor klump såkaldt dødis hindrede det grus og sand, som smeltevandet førte med sig, i at aflejres. Søen opstod efter sidste istid, der efterlod to kæmpemæssige blokke dødis, som over en periode på 2-300 år eller mere er smeltet og blevet til sø. Søen er usædvanlig ved sin store længde og varierende bredde, der fra gennemsnitlig 600 m – syd for Lindum indsnævres af en morænetærskel til 100 m. Søens dybeste sted er Fastrup Dyb med 16,8 m. Søens middeldybde er 3,3 m. Lidt vest for Nr. Vinge-Bigum er vandstanden meget lav med dybder på 0,5 m til 1,8 m (der hvor de to dødis-klumper støder sammen). Under mottoet “Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg har krydset Tjele Langsø til fods”. Bigum ligger ved bredden af søen, og her er der P-plads og søbad med bro og mulighed for en forfriskende svømmetur.

6: På vej mod Bigum kan man let slå et smut omkring Lindum Skov, for hvor Skalsådalen slår en bugt, ligger Lindum Skov så smukt. Skoven, der er knap 10 km lang og ca. 2 km bred, er ældgammel og var tidligere udelukkende bevokset med løvtræ, hovedsagelig bøg og eg, men i de seneste år er store dele af skoven, som hører under godset, tilplantet med nåletræer. Der findes beretninger om dramatiske hændelser i Lindum Skov, og stednavne som Ulvebjergene, Brohulen og Kvindsø vidner om tidligere tiders uhygge. Og så er der Lindumstenen. Den nærmest vokser ud af en skråning i skoven ned mod en lille bæk. Det er en kæmpe vandreblok fra istiden, og det er umuligt at sige, hvor meget der gemmer sig under overfladen. Den putter sig godt, men egner sig fortrinligt til mål for en skovtur, hvis man er glad for en lille udfordring med at finde den.

7: Vores næste mål er Det rekreative område ved Vammen søbred ved Langsøens nordside. Her kan man uanset årstid være sikker på enestående oplevelser, ikke mindst på grund af det rige fugleliv. Her findes hejrer, svaner, isfugle, sædgæs og måske kan man få et glimt af fiskeørnen eller en af egnens mange andre rovfugle.

8: Turen fortsætter mod Løvel. På vejen passerer vi endnu en herregaard, nemlig den smukt beliggende Sødal. Også til den knytter sig meget historie. Sødal skal tidligere have heddet Stapelgaard og tilhørt Erik Glippings kammersvend Rane Johnsen, som blev dømt fredløs efter mordet i Finderup Lade i 1286.

9: I nærheden af Sødal ligger det lille sogn Pederstrup, som er et godt eksempel på, hvordan det er gået med affolkningen i landområderne. Der er ca. 40 husstande i sognet. I 1970 var 32 af husstandene beboet af “rigtige” bønder. I dag er der kun 4 som man knap kan kalde “rigtige” bønder, da de alle er over 70 år. Så næsten alle i sognet er tilknyttet andre erhverv og kalder sig ofte for fritidslandmænd. Den lille kirke i Pederstrup er noget helt særligt, så hvis man søger fred og ro og oplevelsen at være alene i et lille stykke middelalder, så giver en valfart til den lille kirke i Pederstrup god mening.

10: I Løvel er målet med vores besøg Mindelunden, som blev indviet i 1969. Den er et minde om dengang Løvel var et betydeligt sted, når der var folke- og landstingsvalg. Der er mindesten for hver

af de 18 kommuner, der hørte under Løvelkredsen, og mindesten med navn og dato på de ni folketingsmænd, som blev valgt i perioden 1849-1947.

Med Junigrundloven fra 1849 gav man stemmeret til omtrent 15 % af den voksne danske befolkning. Man udelukkede en række grupper fra stemmeretten. Disse blev siden kaldt ‘de syv F’er’: fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Der udspillede sig alligevel en folkefest i Løvel, der dengang kun bestod af en samling gårde, når der var valg. Man valfartede til byen, da de valgberettigede skulle afgive deres stemme personligt, fra 1849-1900 ved håndsoprækning og fra 1900-1914 ved stemmeseddel. Der blev sørget godt for alle både mænd og heste, og med rigelig udskænkning har valghandlingen sikkert været imødeset med forventning.

Løvel bærer også på en anden måde historiens vingesus. Løvel var en af de første landsbyer med forsamlingshus (1882), og netop her skabtes historien om “Pigen fra Løvel”, der halshuggede Kong Chr. d. niendes buste pga. politisk uenighed i forbindelse med Junigrundloven. Hun blev idømt fængsel for majestætsfornærmelse, men ved sin hjemkomst hyldet af egnens befolkning og skænket et guldur med Kong Frederik d. syvendes portræt på bagsiden. Uret findes i dag på Viborg Museum.

11: Turen fortsætter fra Løvel via Rødding, hvor et iøjnefaldende midtpunkt er Rødding Sø, som blev genskabt i 2004 efter at have været udtørret i 1 0 0 år. S øen og dens omgivelser er nu et naturområde, hvor der også er mange muligheder for oplevelser og aktiviteter. I søens østlige ende – nærmest byen – er der en søpark med en lille badestrand, borde og bænke samt bålsted, hvor man kan hygge sig året rundt. Man kan også følge en afmærket sti rundt om søen. Den dejlige gåtur er cirka 2,6 km lang.

12: Vores næste mål er Ø Bakker og Nørreådalen. Vi lægger vejen forbi endnu en herregård, nemlig Viskum Hovedgård, som er meget smukt beliggende på kanten af Nørreådalen. Gården hørte inden reformationen i 1536 til Viborg Bispestol, og har i en længere periode hørt under Tjele Gods. I dag ejes gården af Jens Petri Petersen, som driver skov- og landbrug på gården. Han ejer også herregården Lynderup nord for Skals.

13: Efter stoppet ved Viskum fortsætter turen langs med Nørreåen. Den ca. 50 km lange Nørreå løber i Nørreådalen, som er en gammel fjordarm gående fra Randers og næsten helt ind til Viborg. Midt mellem Randers og Viborg i den gamle fjord ligger bakkeøen Ø, som tidligere har været en rigtig ø. Her finder man nu naturområdet, en skarpt afgrænset hedeknold, Ø Bakker. Det er en aflejret rest fra tidligere istider. Af ukendte årsager blev bakken ikke høvlet bort, da den op til to km tykke gletsjer skød gennem dalen i sidste istid. Fra den 52 m høje top, er der en pragtfuld udsigt over ådalen. Området, som er fredet, byder med sine græssende får og sin vegetation af typiske hedeplanter som lyng, blåbær og tyttebær på en stor naturoplevelse, da det er så helt forskellig fra det meste af det, man oplever i det Midtjyske. Der er en meget fin natursti og P-Plads ved stiens begyndelse.

Med Ø Bakker som rosinen i pølseenden skal vi afslutningsvis bare opfordre til at kigge forbi nogle af de omtalte steder. Hvis man ikke ønsker at klimaforurene, så er der rigtig gode cyklemuligheder med cykelstier mange steder.

Rigtig god tur!