Vejrum kirke og sogn.

Kirkebakken 8A – Vejrumbro – 8830 Tjele.

Find på kort

Kirken, der er bygget på en sandet bakke, stammer fra den senromanske tid (o. 1150-1200). Flere kirker blev på den tid bygget i rundbue stil.

Kirken har et bindingsværks klokkespir, der er forsynet med en svungen blytækt hætte, hvidkalket og med rødt tegltag på skib og kor.

Kirkeklokken er støbt i 1340-1350 af klokkestøberen mester Nicolaus (som i Rødding
kirke) Klokken har tidligere hængt i et træværk ved kirkens østre ende, men hænger nu i
klokkespiret over vest gavlen.

Kirkens oprindelige mur er mod syd bygget af rå kamp og mod nord i grå kvadersten.

I 1793 lod Hans Juul og Else Bjerregaard til Viskumgård ladet kirken restaurere og
senere (i 1839) skænkede de kalk og disk til kirken.

Våbenhuset blev fornyet i det 19. århundrede (1800-tallet).

Kirkens interiør

Den kvindelige side af stolegavlene er oprindelig fra 1653, men blev senere forandret i topstykket.

Prædikestolen fra ca. 1780 er i renæssancestil.

Det tidligere alterbillede hænger forneden i kirken, i 1922 af Anker Lund i en alder af 82 år – og forestiller Jesus, der velsigner de små børn.

Kirkens to gamle stenaltre er beklædt med træpanel.

De to gamle altertavler hænger i kapellet.

Altertavlen er i renæssancestil fra begyndelsen af 1600-tallet med et maleri fra 2003 af Anita Houvenaeghel, i et lyrisk, malerisk formsprog.

For at få skabt mere plads til sognets beboere blev der opført et pulpitur langs nordvæggen, hvilket skæmmede kirkerummet. Det blev ikke bedre af at kirkens orgel blev anbragt på et pulpitur langs kirkens vest væg.

                      
Lidt historie

Ude på kirkegården findes to fredede gravhøje fra bronzealderen.

I Vejrum by har ligget Tjele kommunes ældste skole, der i 1724 blev oprettet af grev Christian Skeel til Viskumgård.

Søndag den 19. september 1858 blev sognets beboere opskræmte ved at den 36-årige gårdmandssøn Peter Nielsen i St. Fuglsang var kommet hjem ved halvfire tiden efter at have været på druk på Veirumbrohuus Kro, kom i et skænderi med sin far, fordi han havde solgt en hund. Under det skænderi slog han faderen med bagen af en økse og skød ham derefter med sit jagtgevær, der var ladet med rævehagl. En halv times tid senere døde han. Umiddelbart derefter gik Peder Nielsen ned mod Vejrum sø med sit gevær, roede en båd ud i søen og skød sig selv mellem øjnene.

Den 11. november 1896 blev sognet rystet af nok et drama. Jens Agerskov fra Vibæk fattiggård havde aflagt sin ven P. Chr. Bøjlund i Vejrum visit. Efter mange våde varer opstod der uenighed iblandt dem om hvilke våbenarter, der var bedst at anvende i en krig. Enden på det blev at Jens Agerskov fik tildelt så mange slag, at han om natten afgik ved døden.

P. Chr. Bøjlund blev i det efterfølgende retsmøde betegnet som en normalt ædrueligt og skikkeligt og godmodig mand, hvorfor han snart derpå blev sat fri på fod.

I 1906 fik Vejrum sogn skænket et missionshus.

Under besættelsestiden var en af de skovkransede dale i sognets vestlige del modtagelses sted for engelske våben til den danske modstandsbevægelse.