Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Marie Grubbes livsfærd – Foredrag i Tjele Kirke

14. august 2022 - 14:00 - 16:00

Sønderhuset 12. aug. kl. 19.00 – 13. aug. kl. 16.00 – Tjele Kirke 14. aug. kl. 14.00

Marie Grubbe

Marie Grubbe

Vi har valgt, at henlægge foredraget den 14. aug. til Tjele Kirke, således gangbesværede også får mulighed for at overvære den spændende fortælling om Marie Grubbe. Megen viden om Marie Grubbe er tilgængelig, men underligt nok, så kender man ikke hendes fødselsdato eller år. Den gængse opfattelse er dog, at hun skal være født 1643. Det samme gør sig gældende for hendes død, her kender man heller ikke dato og år. Og dog – så kan Marianne Christensen afsløre nyere og ukendt viden! Det er det pragtfulde ved historien, man bliver aldrig færdig. Det er et foredrag, som i den grad vil tryllebinde alle.

Allerede når man nærmer sig Tjele fornemmer man historien, ikke blot den del som omhandler Marie Grubbe, men så sandelig også personer og hændelser fra tidligere og efterfølgende tider. Denne fornemmelse bliver absolut ikke mindre nærværende, når man træder inden for portene til godset og møder den charmerende bygningsmasse fra forskellige århundreder.  

Lige fra man træder ind i underetagen af Sønderhuset og via en vindeltrappe kommer op i riddersalen, kan man tydeligt fornemme, hvorledes historien rykker en i ærmet og hvisker: du skulle bare vide. Dette smukke rå rum er med detaljer og effekter den ultimative kulisse for historien om Marie Grubbe. Det samme kan man sige om kirkerummet i Tjele Kirke. Her har man det smukkeste kirkerum af alle kirkerne i den tidligere Tjele Kommune. Det vil være forkert at sige, sløret løftes, når forfatter og foredragsholder Marianne Christensen tager hul på sit foredrag. Døren sparkes ind med et brag! Et liv, levned og leben af en karakter som for den tid var utænkelig udrulles for os. Et drama hvor alle livets facetter udspiller sig, kærlighed, sex, bedrag og drab, det hele er tilstede. Tro mig, I får som tilhørere – at vide.  

Tjele Kirke - Tjele gods- 1

Tjele Kirke – Tjele gods- 1

Når man efter endt forestilling krydser den brostensbelagte borggård, kan man i tusmørkets se mytiske figurer – eller var det Søren Møller, der krydsede et hjørne af gården undervejs til Marie Grubbes gemakker?

Historien om Marie Grubbe bliver aldrig færdig, ny viden vil måske dukke op, og nye tolkninger af det materiale, som forefindes, vil givet finde sted. Det er disse forhold som er medvirkende til, at historien forbliver en spændende størrelse.

Velkommen til en spændende aften.
Entre: Medlemmer 50 kr. /ikke medlemmer 100 kr.
Arrangør:  Tjeleegnens Lokalhistoriske forening

Se følgende information vedr. reservation og køb af billetter.

Detaljer

Dato:
14. august 2022
Tidspunkt:
14:00 - 16:00

Sted

Tjele Gods
Hobro Landevej 90
Tjele, Tjele 8830
+ Google Maps

Arrangør

Tjeleegnens Lokalhistoriske Forening
Telefon
2561 0087
E-mail
mariannewitt@hotmail.com
Se Arrangør hjemmeside