Tjele på langs 2020

(Den 13. bog)

Forside Tjele på langs 2020

Tjele på langs 2020

 

FAKTA
ISBN 978-87-995858-3-0
Bogen er udgivet november 2020
Sidetal: 220
600 eksemplarer

Se avisomtale her

Omslagsbillede:
Collage med billeder fra bogens artikler.

 

Lidt om indholdet:
Uanset om man er til morskab, hygge, minder, drama eller viden, så er der meget at hente i de 13 artikler, som denne udgave af “Tjele på langs” kan byde på.

Klovnen fra Ørum
De fleste i Danmark er bekendt med, eller har i hvert fald hørt om, Frank Hvam. Den meget pinlige klovn af en mand, der oveni købet kalder sig ved sit eget navn. Men han er faktisk meget lokal, idet han er opvokset på Søndermarksvej mellem Ø og Ørum. Han har til Marianne Lybek Witt, fortalt om sin gode barndom og betror os, hvordan det var, da han var barn i 1970’erne og 1980’erne i Ørum.

Finansministerens forfædre
Hvis man kan lide en kærlighedshistorie med drama anbefales Christian Wammens “Når bønder elsker” om familiens forfædre, der måtte en del grumt igennem, inden de fandt lykken. Den handler om finansminister Nicolai Wammens tiptiptipolde-forældre i Vammen.

Smedemesteren fra Løvel
Jonna Bach har skrevet en sand beretning om en afdød og markant personlighed fra Løvel. Han var smedemester i byen i 50 år, men inden da, gennemlevede han et sandt helvede i 1. Verdenskrigs skyttegrave på Vestfronten. Han blev tvunget i krig på Tysklands side, idet han, som dansksindet, boede i Slesvig.

”Velkommen til Tjele”
Hvis man synes tiden er gået uden de store samfundsskred, kan man i Hans Engbergs finurlige artikel få vished for, at der trods alt er sket en del. Artiklen tager afsæt i et “Velkommen til Tjele” hæfte, der blev husstandsomdelt i 1972.

Smed i Hammershøj i generationer
Kristen Trankjær giver os et vue over, hvordan livet som smed i Hammershøj har udviklet sig. Det er kun et par generationer siden, smeden skulle sko heste, senere skulle store landbrugsmaskiner, via Marshall hjælpen, revolutionere landbruget. Til i dag hvor smeden stadig servicerer landbrug og erhvervsliv, men hvor også private kunder udgør en stor del af smedens arbejde.

Hammershøj Skole 1814-1970
I år kan Hammershøj Skole fejre 50-års jubilæum på sin nuværende placering. Vi bringer forhistorien, nemlig Knud Erik Riisagers artikel om udviklingen af skolen fra 1814-1970. Fra den var “stråtækt” og med kun to klasser (med over 40 elever i hver), til hvorledes den blev udbygget og udviklet, og endte som en stor centralskole. Og er der egentligt noget om, at Hammershøj kunne være endt som regeringsby? Der er fine billeder af de første præliminærkursister og af markante lærere, som mange nok vil huske.

Mølleriet på Østergade 3 i Ørum
Den gamle korn- og foderstofforretning ved Ørum Torv står overfor nedrivning. Vi fortæller i Anna Marie Lebech-Sørensens artikel historien bag bygningerne. Også her er der mange fine billeder.

Bedstemor med fut i
Marianne Lybek Witt har skrevet en lille artikel om Birte Claudell fra Ushus, der er en meget anderledes oldemor med særdeles meget fut i.

Fra fæstebonde til ingeniør
Jens Egon Bay beretter om sin opvækst på en gammel slægtsgård i Ø, og hvordan livet blev helt anderledes, helt uden landbrug, selvom han stadig bebor gården.

En mønsterbryder fra Vorning
En anden skribent, Steffen Møller fra Vorning, fortæller med glimt i øjet om sin barn- og ungdom med danseskole, orkester, cykelløb, småjobs og morskab. Og om hvordan han senere fik et godt og indholdsrigt levned udenfor Vorning.

Slavelignende forhold for tjenestefolk
I en udførlig artikel, baseret på forældrenes kærestebreve, trækker Ingrid Stage fra Bigum os tilbage til de tjenesteforhold hendes forældre blev budt som henholdsvis gårdskarl og som tjenestepige. Der var virkelig forskel på folk, og vi kan af artiklen forstå, at den lovgivning, der skulle forbedre de slavelignende forhold, faldt på et meget tørt sted.

På de skrå brædder i Løvel
Else Nielsen fra Løvel fortæller om mange timers morskab med amatørteatergruppen, der både optrådte ude af kommunen, men heldigvis oftest i Løvel, hvor de har bidraget til megen hygge og glæde i Løvel Forsamlingshus.

Bogen, der er på 220 sider, er rigt illustreret – og som noget nyt – er mange fotos i farver.

Indhold
TJELE PÅ LANGS 2020 – BOG 13
Forord
Af Lone Langballe

Frank Hvam var også barn engang. Her!
Af Marianne Lybek Witt

Hammershøj Skole fra 1814 til 1970
Af Knud Erik Riisager

Pige træd varsomt – thi scenen er skrå
Af Else Nielsen

En kommune etableres – en fortælling primært ud fra bogen
“Velkommen til Tjele Kommune”
Af Hans Engberg

To slægter og et bryllup i Bigum
Landmandsfamilien på Bakkegården og murerfamilien i Bigum By
Af Ingrid Stage

En mønsterbryder fra Vorning
Af Steffen Møller

Bedstemor på en tagryg
Af Marianne Lybek Witt

Fra rædslerne i skyttegraven til freden i Løvel
Fire onde år som tysk soldat ved fronten i 1. verdenskrig
og halvtreds gode år som smedemester i Løvel
Af Jonna Bach

Når bønder elsker
En kærlighedshistorie som tager sit udspring i Vammen Præstegård
Af Christian Wammen

Slægten Bay fra Ø – fra fæstebonde til ingeniør
Af Jens Egon Bay

Jamen, hvad skal vi da med “Tjele på langs”?
– et forsøg på et svar!

Smedene på Stadionvej 2 i Hammershøj
– som jeg husker det eller har fået det fortalt
Af Kristen Trankjær

Ørum Motormølle på Østergade 3
Af Anna Marie Lebech-Sørensen

Indeks for ”Tjele på langs” 1997-2020

Forfatterindeks for ”Tjele på langs” 1997-2020